fbpx

Hvorfor skal man som privat investor vælge Aktiesparekontoen?

Hvorfor vælge Aktiesparekontoen?

Jeg har altid været ret god til at spare op. Jeg havde, som mange andre danskere, over 100.000 kr i banken, inden jeg begyndte at investere. Disse penge havde jeg sparet op på under mere end 10 år (ekstrajobs under min uddannelse), og de havde ‘tabt i værdi’ med inflationen og til 0% i rente. Men jeg er ikke alene. Den gennemsnitlige dansker har ca. 130.000 kr sparet op, som bare står på en opsparingskonto til ingen rente.

Nu er det jo selvfølgelig virkelig godt (essentielt ja) at have en buffer (som jeg også skriver om i mit nybegynder-indlæg), men at have så mange penge stående uden afkast er ikke altid det mest rationelle, selvom det måske føles rart og trygt. Nu når jeg selv er kommet lidt mere ind i investeringsverdenen, ved jeg, at det ikke behøver at være så svært. Og man behøver heller ikke at have de store penge for at investere. Med det nye aktiesparekontoen er tanken, at det skal være nemmere for os almindelige (dvs. ikke-økonomer eller investeringseksperter) danskere at investere.

“Der er behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomhederne bredes ud til flere danskere, og flere danskere får interesse i at investere i aktier.”

Sådan skriver Ehrvervsministeriet om Aktiesparekontoen. Jeg er enig i, at der er behov for at styrke aktiekulturen her i Danmark, og jeg støtter alle initiativer til dette. Men jeg ved faktisk ikke, om denne konto gør det nemmere for danskeren at investere.

Praktisk – hvordan fungerer aktiesparekontoen?

Til at starte med kan du indsætte i alt 50.000 kr på din aktiesparekonto. Disse kan du investere, som du vil. Du behøver ikke at holde regneskab med tab eller fortjeneste selv, men du kan købe og sælge, som du vil. Jeg tænker det som, at for SKAT er denne konto lidt som en black box. Hvad, der sker derinde, betyder ikke noget for dem, de kigger kun på afkast. Du betaler en årlig skat på 17% af din fortjeneste på kontoen. Dette kaldes for ‘lagerprincippet’, dvs. at du beskattes af udbytte, realiserede og urealiserede avancer. Det betyder, at værdiforøgelsen på din konto beskattes, og eventuelt tab kan også fremføres og modregnes i fremtidige afkast.

Planen er, at loftet stiger fra 50.000 kr i 2019 til 200.000 kr i 2022. Du kan løbende sætte penge ind, så længe saldoen holder sig under det aktuelle loft.

Man kan kun have én konto per person.

Det skal være nemt at investere! 🙂

Hvad synes jeg?

Som svensker er jeg jo vant til det svenske system, hvor vi bl.a. har en såkaldt ‘Investeringssparkonto’ eller ISK. Dette fungerer lidt som Aktiesparekontoen, da man handler inde i sin lille black box, men den svenske Skatteverket kigger på den totale sum på kontoen og ikke på fortjenesten. Der er heller ikke noget loft, man skal holde styr på. Jeg synes, det er meget meget nemmere. Aktiesparekontoen er lavet med inspiration fra den svenske ISK, men jeg synes, den alligevel er lavet for kompliceret. Det skal være nemt. Som det er nu, blev jeg, første gang jeg læste om kontoen, forvirret af loft og af lagerprincip, hvor tab kan modregnes etc. Hvis jeg, som interesserer mig for det, med det samme får en masse spørgsmål inde i hovedet, hvordan vil det så være for de, som aldrig har investeret før? Hvorfor ikke skippe det der loft og lave en procentskattesats på den totale sum? Hvis skatteprocenten på kontoen er lavere end det forventede afkast per år, så giver det mening, og ellers kan man bare investere, som man plejer på sit ‘gamle’ depot. Nemt.

PS. Not to be mistaken – jeg er meget glad for initiativet! It’s a start! 🙂

/Linnéa

Øgning af mit årlige udbytte med 81%

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment