Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Betaler min aktie udbytte?

Betaler min aktie udbytte?

Indlægget indeholder en sk. affiliate link til Nordnet, så bruger du vores link støtter du også vores arbejde.

På forhånd tusind tak. ♡

"Betaler aktien udbytte?" er et af de mange spørgsmål om udbytte, som på det seneste er dukket op i Moneypenny-gruppen på Facebook. Der findes en del forskellige måder at finde ud af lige præcis dét. Jeg tænkte derfor at jeg ville samle mine bedste tips her! På den måde kan du vælge din egen favorit og rigtig komme igang med at udvælge nogle udbytteaktier til porteføljen :)

Hvordan finder jeg ud af, om en aktie betaler udbytte eller ej?

1. Google udbytte + selskabet

På den her måde ville jeg f.eks. skrive: "udbytte Novo Nordisk". Denne søgning bruger jeg mest, når jeg kigger på udenlandske virksomheder, og så skriver jeg "dividend" i stedet for udbytte. Jeg kan f.eks. ret godt lide sitet www.dividend.com. Der kan du også søge direkte på virksomheden ved at søge på virksomhedsnavnet eller ticker-koden. Ticker er den forkortelse som selskabet bruger, når de er noteret - nogen gange er det nemt at forstå, som med Novo Nordisk, som har Ticker-koden "NOVO" (hvis du søger på Twitter, kan du prøve $NOVO), og nogen gange mere mærkeligt - Realty Income som har "O".

2. Se efter om selskabet udbetaler udbytte (og hvornår) via deres hjemmeside

Alle virksomheder pleje, at have noget de kalder for "IR" på deres hjemmeside, eller Investor Relations. Der kan du finde deres rapporter, hvor de også skriver information om deres udbytte. Det samme er gældende hvis du f.eks. gerne vil have mere information om en investeringsfond.

3. Avanzas "udbyttekalender"

Special treat for you! :)

Via DENNE kalender kan du se alle de nordiske selskaber og hvornår de betaler udbytte. (Det er en lang liste, så jeg synes det er nemmest bare at søge på den aktie du er interesseret i, hvis du vil se hvornår og hvor meget du får.) Jeg synes denne kalender er super god.

4. Nordnets app

Inde på Nordnets app kan du se om aktier betaler udbytte ved at gå ind på deres infoside, hvor du først ser prisudviklingsgrafen, og hvis du scroller ned, så kommer der en boks med diverse nøgletal, hvor "direkte afkast" er lig med udbytte. Det ser du i procent og det er i forhold til den kurs du ser i dag. Er det f.eks. 2,6% i direkte afkast og aktien står til 100 kr. så får du 2,6 kroner i udbytte om året.


Her er et eksempel hvor jeg undersøger om Tryg-aktien betaler udbytte. Jeg har min app på svensk og i dark mode, men den fungerer på samme måde for alle :). Billedet til venstre er det du ser først, og det til højre er hvis du scroller lidt ned. :)

5. Find udbytte & direkte afkast via Nordnets hjemmeside

Inde på Nordnets hjemmeside kan du også finde information om en aktie betaler udbytte eller ej. På samme måde som med appen søger du på aktien. Her nedenunder viser jeg hvordan du ser det ud, når man går ind på aktien Tryg.


Søg på aktien i søgefeltet, og 1. (pil nr 1.) gå ind "Om virksomheden" i toppen af siden, og se under nøgletal. Der finder du b.la. det direkte afkast (pil med nr 2.).

6. Tag hjælp fra den svenske portal Börsdata.se

Börsdata (www.borsdata.se) er et svensk site, som giver mange, mange informationer om nøgletal m.m. for over 10.000 aktier verden over. Søg på din aktie, så får du et godt overblik. På billeder herunder har jeg søgt på Novo Nordisk. Du kan se direkte afkast oppe til venstre og selve udbyttet nede til venstre. Udbytte hedder "Utdelning" på svensk. :)

I perioder har vi (ubetalt) samarbejde med Börsdata, fordi jeg synes det er så fedt et værktøj. Hvis  samarbejdet er aktivt kan du finde det via vores Freebie-side HER.


Har du andre tips, så tøv ikke med at kommentere så både jeg, og andre læsere, kan blive klogere! :)

Lad mig tage dig med på en udbytterejse! :) 

Her giver jeg dig hele min strategi og udbytteportefølje!

Snup min bog om udbytteaktier her!

I bogen gennemgår jeg udbytteaktier og hvordan du kan bruge dem til at få en passiv indtægt. Jeg giver dig også 100% indblik i min egen udbyttestrategi og de aktier jeg ejer for at få udbytte hver måned. :)

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt