fbpx

Børsen falder! Fem ting at gøre når børsen falder

De seneste par dage har børsen faldet ret voldsomt. Dette er grundet en rædsel for at coronaviruset kan give en global økonomisk “slow-down”. Og ja, vi ved ikke hvad det vil betyde for verdensøkonomien, at verdens næststørste økonomi er næsten totalt shut down. Jeg kan godt forstå uroen.

 

Jeg sidder dog stille i båden, og har is i maven. Jeg prøver at tænke på, at når børsen går ned – så er det tilbud for mig som investor. Her er mine forslag til fem ting at gøre, når børsen falder:

1. Gå ikke i panik

At aktiemarkedet går ned er kun midlertidigt. Det er altid bedre at prøve på at fokusere langsigtet, end at sælge en aktie i panik fordi den går kraftigt nedad ved en markedsnedgang. Vi mennesker har det virkeligt skidt med at miste penge – faktisk gør det dobbelt så ondt at miste 100 kr. som at vinde 100 kr. Dette kaldes loss aversion. Og det er en farlig følelse når markedet går ned. Panic-selling går altid skidt.

“Research has shown that the average duration of a bear market is less than one-fifth of the average bull market, and while the average decline of a bear market is 28%, the average gain of a bull market is over 128%.” – Investopedia

Børsen falder - 5 ting at gøre når børsen falder

2. Genbesøg din strategi

Har noget fundamentalt ændret sig med dine investeringer? Eller er det kun noget på verdensmarkedet som påvirker hele markedet? Har du brug for nogen af disse penge snart eller har du stadig væk en lang tidshorisont? Hvis du fra start har været langsigtet, så skal du måske ikke være så urolig?
Hvis du er ny investor, er dette måske en erfaring som du skal tage til lære af, og ændre/udvikle din investeringsstrategi? Er du lige så risikovillig som du troede, og har du det godt i maven med de aktier/fonde du har valgt?

Note: jeg begyndte selv f eks at udvikle min udbytteportefølje efter en lille korrektion ved Brexit sommeren 2016. Læs mere om min strategi her.

 

3. Gå en tur rundt kvarteret

Husk nu på, at følelserne spiller en utrolig stor rolle i hvordan vi håndterer vores porteføljer. Det er helt normalt at ville sælge det hele og løbe fra sit depot, når alt står i rødt. Derfor er det godt lige at få fokuseret på noget andet end sit depot. Føler du at du ikke kan styre det, så tag lige en tur rundt kvarteret 🙂

4. Husk på de der click baits

Husk på at aviser og magasiner spiller på din rædsel – de vil at du skal klikke på lige deres link for at se hvad der sker. Derfor skriver de ofte radikale ting som gerne skal fange din interesse – det kaldes også click baits. Vi vil få op- og nedgange på aktiemarkedet. Historisk set vil det hele gå op igen. Udsving på markedet, og også de større korrektioner (bear markets), er helt normale.

5. Hyg dig med noget andet

Når børsen falder, så behøver du ikke at kigge i dit depot, hvis du ikke vil. En del gør som strudsen, og stopper bare hovedet i sandet. Så længe du har en sund investeringsstrategi i forhold til risikospredning, og en strategi som du er tilfreds med, og at den f e ks har det fokus du gerne vil have, så skal du ikke gå i panik. Så gå ud og tag en kaffe med en ven, eller gør noget andet hyggeligt. Dine penge skal nok vokse på sigt, lige så stille.

 

“Knowing your risk tolerance and creating a portfolio and strategy that reflects your tolerance level will help you to avoid panicking in the event of a market downturn.”  – Investopedia

Børsen falder - 5 ting at gøre når børsen falder

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment