fbpx

Fem af de største finanskriser og økonomiske bobler

Why care about the past?

Som investor er man altid interesseret i de forskellige kriser som har været – fordi (tænker jeg) man jo hele tiden er lidt bange for, og måske spændt på, hvornår den næste krise kommer… Og kan man forudsige dem?

Ja, jeg synes i hvert fald selv det er meget interessant at kigge tilbage og se på de historiske kriser vi haft. De fleste kriser plejer jo, at starte med en boble..  I dette indlæg vil jeg derfor gå igennem nogle af de største finansbobler vi haft.

En kapitalistisk økonomi kan ikke stå stille. Den har brug for at vokse, eller stagnere (Dudley Dillard). Og det er derfor vi får op- og nedgange. Jeg læste et sted, at man kan sige at bobler/kriser er som pasta. De er forskellige men har i bund og grund samme ingredienser. 🙂

Her kommer min beskrivelse af nogle bobler til jer:

 

Tulipanboblen 1937 

År 1637 så vestverdenen den første finanse-boble. Tulipanfeberen, the tulip mania, i Amsterdam handlede det om tulipanløg som blev jagtet som om det var guld. Det var ikke selve løgene som mennesker købte, men drømmen om at blive rig på denne spekulation. Grådigheden var næsten ikke set før, og man kunne (set i dagens kroner) købe løg for flere millioner kr.

Kilde: Wikipedia

 

South Sea Bubble 1719-1720

South Sea Bubble blev skabt af den brittiske virksomhed “The South Sea Company” (grundlagt 1711), som blandt andet fik monopol på al handel med sydamerika. Investorerne troede mere og mere på aktien, og da den i starten af 1720 steg vildt, for senere helt at kollapse, skabte den en stor økonomisk krise.

Kilde: Wikipedia

 

Wall Street Crash 1929  (leading up to the The Great Depression)

På det “glade 20-tal”, efter første verdenskrig, købte her og fru Danmark (you know what I mean) aktier og obligationer like crazy. Ja, der var endda reklame kampagner for at få folk til at købe aktier. Under 1926 begyndte aktiekurserne at stige, og folk som aldrig før havde investeret i aktier købte dem nu. Flere og flere aktier kom på børsen, og historier bredte sig om hvor mange penge kendte mennesker tjente på aktiemarkedet – at flere ville være med og tjene penge. Banker begyndte, at give lån ud for at man  kunne købe flere aktier – og tjene penge på den gearing man fik med lånet. At låne op til 75%  af aktiens værdi (!!!) var ret almindeligt under foråret 1929.  I årene 1928 og 1929 blev ca 40% af alle lån i USA brugt til aktiekøb…

At låne op til 75%  af aktiens værdi var ret almindeligt i foråret 1929.

I september 1929 nåede børsen sit højeste niveau og markedet begyndte at blive mere ustabilt. Dette til trods, fortsatte mange mennesker med at spekulere. Den 24 oktober 1929 faldt markedet i New York med 15-20% på en dag. Over 10.000 mennesker samledes udenfor Børsen, og politi måtte arbejde for at holde styr på folkesamlingen. Fredagen 25 oktober prøvede mange finansinstitutter at købe aktier for at stilne markedet. Det fungerede i kort tid, da markedet faldt yderligere 25% under mandag og tirsdag 28 og 29 oktober. Totalt set faldt New York børsen over 40% på nogle få uger.

I foråret 1930 steg børsen så lidt igen, men gik ned igen i efteråret 1930. Da børsen nåede sit low point år 1932 var værdien kun 35% af det børsen stod for i år 1926. Som eksempel kan man se hvordan det gik for General Electric:

Aktie Højest pris Aktiekurs 1929 Aktiekurs 1932
General Electric 396 200 8,5

 

Dotcom boblen 1999 – 2002

Docom-boblen, eller måske internet-boblen, var en boble som kom af den hurtige forøgning af amerikanske teknik-aktier. Denne mania omkring teknologiaktier skyldtes selvfølgeligt internettet og den store fremgang og de muligheder som internettet gav. Dotcom boblen kom fra et ekstrem bull marked (et marked i positiv trend) i slutningen av 1990-tallet. Nasdaq indekset (med en høj andel teknikaktier) gik fra 1000 til 5000 i årene 1995 til 2000. Boblen gik i stykker år 2001 og 2002, da indekset gik fra en peek på lidt over 5000 i marts år 2000 til ca 1100 år 2002. Et fald på ca 78%. 

 

Real Estate Housing bubble 2008

Denne boble og efterfølgende krise er nok den som de fleste af os husker bedst, fordi det er den seneste finanskrise vi har haft. Det var også en af de slemmeste i lang tid. At gennemgå hele baggrunden til denne boble ville være altfor langt, så jeg vil i stedet anbefale jer at kigge på filmer The Big Short (TIPS! Du kan se filmen The Big Short (2015), som handler om boligboblen 2008, på Netflix.) og læse på Investopedia HER.

En kort opsummering er, at blandt andet lavede banker udlån med høg risiko og solgte dem som produkter med lav risiko. Det byggede op til en helt uholdbar situation, hvor mennesker som ikke skulle have haft lån blev godkendte til at låne – og flere af disse mennesker købte hus, lejligheder og mere. Med lån som de ikke kunne betale tilbage. Denne krise var selvfølgelig forfærdelig for markedet, men primært synes jeg at den var meget hård for alle de mennesker som blev nødt til at sælge for langt under den pris de havde givet for en ejendom og som sikkert endnu i dag sidder med lån som de aldrig nogensinde kommer til at få betalt tilbage.

If we’re right, people lose homes. People lose jobs! People lose retirement savings, people lose pensions. You know what I hate about fucking banking? It reduces people to numbers. Here’s a number, every one percent unemployment goes up, forty thousand people die, did you know that?

Ben Rickert, The Big Short

S&P500. Markedet fandt en bund i februar 2009. Grafkilde: www.macrotrends.net

 


Ja. Så er spørgsmålet jo hvornår næste krise kommer og hvordan håndterer du den viden, om at din portefølje på et tidspunkt kommer til at falde i værdi? Måske 20%… måske endda mere. Jeg har skrevet lidt om hvordan jeg håndterer det HER, og om at jeg ikke tror, at man kan time markedet HER. En kort summering er, at jeg investerer regelmæssigt og fokuserer på at diversificere – i min portefølje har jeg f.eks aktier, lidt obligationer, råvarer og guld. Jeg vil snart dele et indlæg hvor jeg gennemgår hele min fordeling og min overordnede strategi 🙂 

Go vind i porteføljen kære følgere (og husk at diversificere!) 🙂

/

[subscribe2]

 

Links

Ja, der findes selvfølgelig en del andre kriser som jeg ikke nævnt i dette indlæg. Læs evt mere på disse links:

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment