Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Frynsegoder som aktionær

Frynsegoder som aktionær

Jeg ejer nogle unoterede aktier i den virksomhed, som min veninde arbejder i, Superfruit. Lige nu investerer jeg via en svensk platform, Pepins, som jeg også håber kommer til Danmark en dag. Nå, i hvert fald … Jeg fandt ud af, at jeg som aktionær får 20% rabat på alle deres produkter. Fantastic! Så begyndte jeg at tænke over, hvor jeg ellers kunne få nogle frysegoder, aktionær-fordele – eller på engelsk, Shareholder Perks.

Hvad er aktionærfordele?

Shareholder perks, aktionær-fordele eller frynsegoder (aktie-frynsegoder? 🙂 ) kommer ofte i form af rabatkuponer, måske et aktionærkort, tilbud via e-mail eller som små gaver i form af goodie-bags med virksomhedens produkter. Man plejer at skulle eje et fast antal aktier, men nogle gange er kun én aktie nok. Så som jeg forstår det, kan frynsegoderne skifte lidt over tid, så man skal lige holde sig opdateret. F.eks. som da Anheuser-Busch slog sig sammen med InBev, hvor man som aktionær så mistede tilbuddet om at besøge theme parks, der var ejet af Anheuser-Busch. ABInBev er btw virksomheden, som står bag øl som Stella Artois, BECKS, Corona etc.


Ja, tilbuddene går lidt i alle retninger. Fra billetter, som kommer med årsregnskabet (en Big Mac eller pommes fra McDonalds) til en gratis kaffe på Starbucks. Jeg ville personligt synes, at det ville være fedt at have et “aktionærkort”, som giver mig f.eks. 10% på Starbucks eller noget lignende. Eller hvorfor ikke Matas..? 🙂 Men men … jeg må være tilfreds med EN kop kaffe på Starbucks (HVIS jeg bestiller årsregnskabet hjem). 🙂

Læs eventelt mere om udenlandske ”stock perks” her & her. Ejer du f.eks. 250 aktier i Mulberry, får du 20% rabat i nogle butikker … Så det er altid godt lige at tjekke op på, hvad man kan få. (Nu er 250 aktier i Mulberry ret mange penge, men you get my point 🙂 ). Jeg spurgte f.eks. i min lokale Matas butik den anden dag, om jeg kunne få rabat, hvis jeg ejede aktier … Det havde de ingen anelse om, men det lader det ikke til. Oh well … Et andet eksempel er cruise selskabet Carnival (læs evt. mere her).

Hvordan ser det ud i Danmark?

Her er det, jeg kunne finde lige nu. Skriv endelig i comments, hvis du ved noget mere 🙂


Bank: Banker, hvor man som aktionær f.eks. kan få en konto med højere renter: Jyske Bank, Kreditbanken, Lollands Bank, Nordjyske Bank. Mange af bankerne giver også gratis valutaveksling, f.eks. Sydbank, Nørresundby bank & Nordfyns bank.


Sport: Diverse sportsrelaterede selskaber tilbyder gratis billetter eller andre tilbud. F.eks. Aab, Brøndby IF, SIF Support, PARKEN Sport & Entertainment, Århus Elite & AC Horsens.


Rejse og entertainment: Hos en del ejendomsvirksomheder kan man som aktionær også nogle gange få perks, f.eks. AROS Boliginvest. DFDS har også en del andre frynsegoder, læs f.eks. mere her. Du kan også få nogle fordele, hvis du ejer SAS-aktier, læs mere her.


Parken Sport Entertainment kan man også se på (f.eks. her). Og måske den mest sjove frynsegode: Ejer man 100 aktier får man sæsonkort til Tivoli. 🙂


…. Nå. Jeg investerer selvfølgelig ikke med disse fordele i baghovedet, men jeg synes, det er sjovt at tjekke op på. Der er faktisk skrevet opgaver om dette.. Det ville være sjovt, hvis frynsegoder begyndte at ‘trende’ igen. Jeg tror faktisk, det kunne give mere loyale aktionærer. Er man glad for en virksomhed, er man også en god ambassadør, kan man jo sige … 🙂

Links, hvis du vil læse mere

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt