Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Gæld - Hvordan kommer jeg af med den?

Gæld - Hvordan kommer jeg af med den?

Hvordan kommer jeg af med min gæld?

De fleste vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at have gæld, hvis de er som de fleste. Ikke al gæld er dårlig gæld. Men gæld kan binde én og begrænse én. Jeg tænkte derfor at jeg ville dele et par konkrete måder man kan håndtere sin gæld på, på en mere aggressiv måde, når man virkelig har fået NOK af sin gæld. Jeg vil komme omkring Dave Ramseys "7 babysteps", sneboldsmetoden, lavinemetoden og appen DebtPayoffPlanner.

Dave Ramsey

Hvis nogle af jer har hørt podcasten Dave Ramsey, så bruger han tit bibelske citater. Hans favorit-citat handler om at man er "slave to the lender". Altså at når du skylder penge til én, så er du dennes slave. Lidt ekstremt. Men det er mit indtryk at især i USA, med deres forhold til gæld og credit og "keeping up with the Jones´", at de bliver en form for slaver. Mange amerikanere oplever at leve fra lønseddel til lønseddel og at deres (ofte ekstreme) studiegæld vil følge dem hele livet igennem.

Snebolden og lavinen

Dave Ramsey er fortaler for at bruge "snowball"-metoden, sneboldsmetoden. Den går ud på at du betaler den mindste gæld ud først, ligemeget hvilken rente der tilskrives. Ramsey peger på det psykologisk vigtige i at gøre nogle hurtige fremskridt og at opleve nogle økonomiske sejr. Snebolden er en metafor for at du, efter at have betalt en mindre gæld af, så kan tage dét beløb og overføre det til den næste gæld. På den måde udvikler afbetalingen sig som en snebold.


En anden måde at "angribe" sin gældsafvikling på er ved lavinemetoden (avalanche). Den går ud på at betale gælden med den højeste rentetilskrivning af først, for at spare på renteomkostningerne. Udfordringen ved denne er at det kan virke uoverskueligt. Især hvis den første gæld er meget stor. Det kan måske få en til at miste modet, fordi man føler man giver afkald på mange ting, uden at opleve den her sejrsfølelse. Jeg mener selv at man skal kaste et kritisk blik på éns gæld. Måske er det vigtigste i begyndelsen at opleve den her sejrsfølelse. Så du derfor bør vælge sneboldsmetoden. Det betyder ikke at man ikke kan skifte over til lavinemetoden senere hen. Det vigtigste er, som jeg ser det, at du bestemmer dig for at gøre noget ved gælden, og ikke bare lader stå til.


Hvis du oplever at gælden overvælder dig og du ønsker nogle konkrete tips, så kan jeg anbefale at læse op på Dave Ramseys "7 babysteps". Han er ekstrem, men hans metode virker. Det kan virke ekstremt motiverende at høre de mange "debtfree screams" på hans podcast. "Debtfree screams" er de mennesker som har fulgt Ramseys plan og betalt deres gæld af. De fejrer det ved at råbe ud til alle som lytter med på podcasten/radioshowet at de er "Debtfreeee!" :)

Appen DebtPayoffPlanner



Et af mine tips er at gøre brug af appen DebtPayoffPlanner. Jeg har også skrevet lidt om den i indlægget om apps til økonomien. Appen kan hjælpe dig med at regne på forskellige afbetalingsscenarier.


Du kan selv vælge om du vil gøre brug af snebold- eller lavinemetoden, flytte rundt på dine prioriteringer af afbetaling osv. Den er ikke ligefrem køn, appen, men den er meget funktionel og tager også højde for de renter du betaler og kan regne ud hvor meget diverse afbetalingsscenarier vil koste dig i renter løbende. Mega smart, hvis du spørger mig :)


Når du første gang åbner appen, fortæller den dig step-by-step hvordan appen virker og bruges, så du kan komme flyvende fra start. Og ellers er du mere end velkommen til at spørge hvordan den bruges i kommentarfeltet herunder :)

Håber du, eller én du kender, kan bruge det som inspiration :)

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt