fbpx

Husk fradraget til årsopgørelsen!

Husk dit fradrag!

Dette er blot en lille reminder. For nu er det snart den tid på året, hvor man skal fordybe sig lidt i SKAT/sin selvangivelse/årsopgørelse. Det tog lidt tid inden, jeg fandt ud af, hvordan det her med fradrag fungerer. Altså dette med, at jeg kan spare penge ved at lave fradrag! Ja, jeg er måske lidt langsom. Men det var ikke noget som interesserede mig..  Jeg tænkte også, at det meste nok sker automatisk – og ja, det gør det. Men nogle ting skal man måske dobbelt-tjekke, og nogle ting skal man faktisk selv huske at angive.

Man får jo flere penge tilbage i skat, hvis man husker at lave de fradrag, som man har ret til. De gange, jeg fået penge tilbage i skat, har jeg med det samme investeret disse. Fordi det var penge, jeg ikke forventede, så var det nemt direkte at overføre dem til Nordnet og lave en ekstra investering. Men ja, man kan jo også sagtens bruge dem til for eksempel at tage på en lille spontan rejse. 😉

Et eksempel på fradrag, som man får automatisk, er f. eks. renter på bolig- eller banklån og kontingenter og indbetalinger til fagforening og A-kasse, pension etc. Andet, som man kan få fradrag til, er bl.a.: børne- og underholdsbidrag, tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, pendlerfradrag, kørselsfradrag (befordringsfradrag), håndværkerfradrag (servicefradrag), fradrag for donationer til velgørenhed m.fl.

SKAT har en meget fin lille “hjælper” til at finde de fradrag, som er aktuelle for dig. HER kan du få hjælp til at finde relevante fradrag for dig inde hos SKAT. Læs mere om hvilke fradrag, der findes på SKAT.dk HER.

 

 

Husk, at man for år 2019 har øget service- /håndværkerfradrag til 12.200 kr (håndværker) og 6.100 kr (service). På www.haandvaerkerfradrag.dk kan du læse meget mere om dette. De skriver f.eks. “Håndværkerfradraget er indført som en todelt ordning, der giver mulighed for et fradrag på 6.100 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag for håndværksydelser på 12.200 kr. pr. person over 18 år i husstanden (2019 satser).” Så husk dette, hvis I er flere end én i husstanden og gerne vil benytte dette fradrag.

Husk, at du altid kan spørge i Moneypennygruppen, hvordan andre gør det, men for at få den rette ekspertise vil jeg anbefale dig at kontakte SKAT direkte 🙂

Flere links:

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment