fbpx

Hvad er en investeringsforening?

Jeg havde lidt svært ved, at adskille investeringsforening og investeringsfond da jeg begyndte at investere. I dette indlæg vil jeg forklare hvad disse er for noget og hvad forskellen er på de to. Jeg vil også komme lidt ind på hvad passiv og aktiv forvaltning er for noget, og give eksempel på hvad man kan bruge hjemmesiden Morningstar til. Det er nemlig et virkeligt godt sted at finde information på, når man vil lære sig mere om investeringsfonde.

Investeringsforening og Investeringsfond

En investeringsforening er en forening som administrerer en eller flere forskellige afdelinger, eller investeringsfonde. Eksempel på investeringsforeninger kunne være Danske Invest eller Jyske Invest. For at gøre det lidt mere overskueligt så kan i kigge på denne figur:

 

Når man beskriver hvordan en investeringsfond fungerer så kan man sige at den er som en kasse med chokolade. Eller måske en kurv med forskellige grøntsager. Hvor værdipapirer (det vil sige f.eks aktier eller obligationer) er chokoladebider eller grøntsagerne. Ved at købe en investeringsfond, får du automatisk en spredning på dine penge, da du i ét produkt investerer i mange forskellige aktier. Køber du en investeringsfond som investerer i aktier, så får du en lille bid af alle de aktier som er i fonden.

En investeringsafdeling, eller investeringsfond, er ofte fokuseret på et specifikt område. Det kunne være danske aktier, globale aktier, teknik, medicin med flere. Det kan altså både dreje sig om regioner (som Asien eller Europa), sektorer (som f.eks Medicin eller Teknik) eller andet som f.eks fokus på bæredygtighed eller ligestilling (se f.eks Nordeas nye fond HER) eller Cap size (f.eks Small cap). (Cap betyder hele markedsværdien og der finde Large, Mid og Small afhængigt af deres børsværdi). Der findes også fonde som laver et miks, f.eks Small Cap virksomheder i Europa 🙂

Du kan f.eks investere i en fond som fokuserer på forskellige regioner, som Emerging Markets eller Europa. Eller hvorfor ikke en globalfond hvor du får lidt af hvert over hele verden (dog plejer der at være ret høj eksponering af USA).

Aktiv fond – aktiv forvaltning

En aktiv fond er som ordet antyder, en aktiv forvaltning. Altså, at der i denne type af fond sidder en person, en forvalter eller manager, som forvalter dine penge. Han eller hun prøver på, at slå markedet. Altså gøre det bedre end hvis du bare havde investeret passivt i hele aktiemarkedet. Kig eventuelt på citywire.dk for at sammenligne manageren mod hans eller hendes kollegaer. Hvordan præsterer han/hun i forhold til “the average manager”? 🙂

 

Passiv fond – passiv forvaltning

En passiv fond, eller en indeksfond, er en fond som passivt følger et indeks. Et indeks er et bestemt antal aktier, det kunne være de 25 mest omsatte aktier i Danmark som sammen danner indekset OMXC25. Når man taler om det danske marked, er det ofte dette man refererer til. I Sverige findes OMXS30, i Tyskland findes DAX. Men indeks behøver ikke kun være fra specifikke lande, det kan også være helt andre ting… som et index med mindre virksomheder (small cap) i Europa, eller virksomheder som arbejder med artificial intelligence. Ja, faktisk kunne du, som læser dette, lave dit eget indeks. Så fleksibelt er det. Men oftest, som sagt, er det et landsspecifikt indeks man taler om. Investerer man passivt så investerer man for at følge markedet, og prøver altså ikke at slå det. Dette betyder også, at de fleste indeksfonde er billige i ÅOP (se definition et styk nede i dette indlæg :)).

Eksempel 1 – en aktiv Danmarksfond

Danske Invest Danmark Akk. W Dette er en aktivt forvaltet investeringsfond med ÅOP på 0.91%.

Via Morningstar kan man finde en del info om denne fond. Her er et screenshot fra Morningstar hvor man f.eks kan se de 10 største beholdninger i denne fond. Du kan se at fonden har 31 aktier og 0 obligationer, og at de 10 største aktier udgør ca 61% af beholdningerne. Der står på Morningstar at “Afdelingen, som investerer bredt i danske aktier, henvender sig alene til pensionsinvestorer. Afdelingen er helt og holdent målrettet den løbende pleje under de skatteregler, som gælder for pensionsopsparing.” Men nu tager vi den bare med som eksempel. Du kan også se afkast med mere inde på Morningstar eller søge efter information om fonden inde på investeringsforeningens hjemmeside.

 

Eksempel 2 – en passiv Danmarksfond

Sparinvest INDEX OMX C25 KL er en passiv indeksfond som følger det danske indeks OMXC25.

Sådan her ser det ud når man kigger på denne fond via Morningstar. Se mere på DETTE link.

Også for denne kan du se afkast med mere inde på Morningstar eller søge efter information om fonden inde på investeringsforeningens hjemmeside.

 

Gebyrer – ÅOP

ÅOP, eller Årlig Omkostning i Procent, er det samlede forventede gebyr/omkostning for at investere gennem en investeringsforening. Dette nøgletal er ikke individuelt sat men sat fra en standard, eller et snit, fra de seneste syv år. Holder du din investering kortere end syv år kan din individuelle ÅOP altså blive højere, og omvendt hvis du investerer i afdelingen længere end syv år. Du kan finde ÅOP på investeringsforeningens hjemmeside eller via f eks Morningstar.

 

ÅOP består af:

  • Administrationsomkostninger: Det investeringsforeningen tager for at administrere, eller forvalte, dine penge. En aktiv fonde har næsten altid højere administrationsomkostninger end en passiv fond.
  • Formidlingsprovision: Den indtjening som banken får når den sælger investeringsfonden/afdelingen.
  • Indirekte omkostninger: Kan bland andet være spread (forskellen i købs- og salgskurs) omkostninger når man køber forskellige værdipapirer inde i investeringsafdelingen.
  • Direkte handelsomkostninger: Emissionstillæg og Indløsningsfradrag, når du køber og sælger investeringsfonden.
  • HUSK, ÅOP inkluderer ikke resultatbetinget honorar (provision)!

For, at vise hvor meget ÅOP betyder for dit afkast i det lange løb har jeg lavet denne graf fra vores beregner som du finder HER:

Du kan selv sammenligne dine fonde og se hvor mange penge  i forskel det drejer sig om i det lange løb. Du finder beregneren HER.  I eksemplet ovenfor har jeg sat 30.000 kroner som startbeløb, jeg forventer et gennemsnitlig afkast på 7% (ca det som markedet har givet historisk) og holder investeringen i 30 år. Jeg sammenligner en fond A med 1,8% i ÅOP og en fond B med 0,4% i ÅOP. Som i kan se i eksemplet (nu er den godt nok klippet lidt af i tabellen, men det er nemt at se når man tester selv) at det giver en forskel på ca 70.000 kroner i afkast mellem de to fonde.

OBS. Nu udgår jeg fra at begge fonde giver det samme afkast. Selvfølgelig kan man investere i en aktivt forvaltet fond med en høj ÅOP hvis de kan give dig et bedre afkast end indeks. Der er dog ingen studier jeg selv har set som viser, at aktiv forvaltning giver det bedste afkast over tid. Det er altid de aktive som “vinder” et enkelt år, men man ved ikke hvilken.. og den aktive fond som vandt sidste år ligger måske i bunden i år… Så på den lange baner er det de passive fonde der vinder.
Jeg tror at man skal være utrolig heldig, hvis man skal finde lige præcis den fond som lige i den tidsperiode “over performer” (over indeks). Derudover synes jeg, at man er nødt til at bruge mere tid på sine investeringer – at man skal tage mere ansvar for en aktivt forvaltning af sine penge, fordi man skal følge med, og sikre at de gør deres job! 🙂

Spred din risiko

Selvom risikospredning i sig selv kræver et eget indlæg, så skriver jeg lige lidt kort om det her. Når du investerer i enkeltaktier, så har du en selskabsrisiko (ja, risiko kommer også som et indlæg for sig – du kan btw subscribe via knappen længere nede i indlægget hvis du vil følge med når der er nye indlæg :)). Altså investerer du 10.000 kr i én aktie og den går konkurs, så mister du det hele. Men spreder du dig i flere aktier/selskaber så minimerer du denne risiko. Derfor er fonde en mega god idé hvis du på en meget nem måde vil sprede din risiko. I en fond investerer du jo nemlig automatisk i flere forskellige aktier. F.eks investerer du via den globale indeksfond Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL (SPIGLAMRIK) i hele 307 globale virksomheder. Du kan finde denne information under “Indhold” hvis du søger på fonden på Morningstar (eller trykker på det link jeg har på fonden her). Her er et screen shot fra Morningstar:

Nu håber jeg, at i føler jer lidt mere trygge i dette med investeringsforening og investeringsfond, forskellen mellem aktiv og passiv forvaltning, hvordan man kan sammenligne ÅOP og hvor mange penge det kan blive til – og hvorfor fonde er en god strategi til risikospredning.

Tøv endelig ikke med at spørge og kommentere! Så spørg løs hvis noget ikke giver mening. Jeg glæder mig også til at lære mere. 🙂

 

Links

11 Comments

  • Hanne
    Hej med jer 1000 tak for mange rigtig fine informationer - supergodt arbejde. Jeg har nu månedssparet ved Nordnet siden juni 2019. Jeg sparer i 3 forskellige fonde, hvoraf 80 % bliver sparet i Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL (SPIGLAMRIKL). Denne fond har på intet tidspunkt overrasket mig til det positive og på nuværende tidspunkt står fonden til - 5,25 %. Jeg kan godt se ideen i at investere i en global indeksfond, men begynder at tvivle på at det er just denne jeg skal have. Da denne fond bliver anbefalet fra mange sider så har jeg efterhånden brug for sparring for at beholde den. Hvordan tænker I mht til denne fond? Har I den selv? Hvor længe har I haft den og hvor meget er den steget i værdi for jer? Mvh Hanne
    • Linnéa Schmidt
      Hej Hanne! Ja, jeg har den fond selv. Den har gået lidt skidt her under Corona, men det er ikke noget som betyder noget for min strategi ifht til denne da det er på så kort tid. Det er selvf. godt at hold lidt øje med sine fonde, men hvis du kigger på lang sigt har lige den fond gjort det mega godt ifht andre globale fonde. Du sammenligner f eks via www.morningstar.dk :) Husk også, at det er også en udbyttebetalende fond, og dit afkast på selve fonden i dit depot regner ikke med de penge du fået i udbytte. Og så inden du evt. skifter fond, så tænk igennem hvilken du ellers ville vælge og hvorfor. For now beholder jeg SPIGLAMRIKL :) Mvh, Linnéa
  • Christian
    Tak for et super site! Hvordan fungerer det praktisk med udbytte fra en ETF med distribuerende udbytte? Går de automatisk ind på depotet på Nordnet? Jeg tænker umiddelbart, at geninvestering af ETF’er med distribuerende udbytter er forbundet med flere omkostninger end hvis man vælger ETF’er med akkumulerende udbytte? Hvad er din erfaring med det? Mvh
    • Linnéa Schmidt
      Hej Christian! Tak, hvor dejligt du synes om den. Jep, du får udbyttet ind på dit depot, lige som du får med andre aktier eller fonde. Du betaler skat (afhængig af hvor ETFen er fra kan der også komme udenlændsk kildeskat, men det vil du også kunne se inde på transaktioner). Om du er 100% sikker på at geninvestere alt udbytte i den samme ETF så giver det ingen mening at tage en med udbytte, da du mister i skat + kurtage.. så helt enig der :) For mit vedkommende er det ikke altid jeg køber op i den samme, og selve udbyttet er en strategi i sig selv (er vild med det løbende afkastet som også gør at jeg bedre kan håndtere udsving i porteføljen som helhed, har skrevet lidt mere om det her: https://moneypennyandmore.dk/hvordan-ser-min-investeringsstrategi-ud/ ). Man kan optimere udgifter/gebyr rigtigt meget, f eks er det billigere at handle via Saxo, men jeg kan godt lide Nordnet, deres interface, inspirations-kanaler, shareville etc, så derfor bruger jeg bevidst Nordnet.. (selvom jeg måske en dag også starter ved Saxo :)). Nå, det blev et langt svar. Håber du fik svar :) Mvh, Linnéa
  • Maria
    Hvad er forskellen på at lave en månedsopsparing i investeringsforeninger og ETF'er og i indexfonde? Jeg skal igang med at lave en mdr.opsparing hos Nordnet, men er i tvivl om hvilken en af de ovenstående jeg skal vælge og hvad forskellen er på dem. Er helt grøn inden for dette felt. Mvh Maria
    • Linnéa Schmidt
      Det er i stort set ingen forskel, da investeringsforeninger har fonde som er indeksfonde, og ETFer er som fonde. Men om det er mellem de to "bokser" inde på Nordnet så er det den til højere som jeg selv har, altså investeringsforeninger og ETFer. Indeksfonde er Nordnets egne, hvilket er fint nok, men jeg synes der er lidt mere fleksibilitet i den andre :) Læs lige her om investeringsforeninger, fonde og indeksfonde (jeg syntes selv det var forvirrende i starten så har lige skrevet om det :)): https://moneypennyandmore.dk/hvad-er-en-investeringsforening/ Og her om ETFer: https://moneypennyandmore.dk/hvad-er-en-etf/ Var det svar? :) Kh, Linnéa
      • Line R. Kruse
        Dette er fra Nordnets egen hjemmeside (https://www.nordnet.dk/dk/marked/fonde/nordnet-indeksfonde): "Nordnet Indeksfond Global, USA, Europa og Nye Markeder beskattes efter lagerprincippet. De er derfor mest optimale til pension og virksomheder. Nordnet Indeksfond Danmark beskattes som aktieindkomst, selvom den er akkumulerende. Nordnet Indeksfond Danmark kan derfor ikke anvendes til VSO." Så beskatningen er en væsentlig forskel.
        • Linnéa Schmidt
          Hej Line, Åh, jeg har godt nok fået det hele korrekt i mit indlæg om indeksfondene (https://moneypennyandmore.dk/nordnets-nye-indeksfonde/), men ikke fået det med her. Tak for det, det skal ændres :)
        • Linnéa Schmidt
          Hej igen Line, jeg kan simpelthen ikke finde i dette indlæg hvor jeg skrevet om Nordnets egne fonde? Kh, Linnéa
  • Lars Kildested
    Hej. Jeg har googlet mig frem til, at hvis en investeringsfond hedder ACC (eller AKK på dansk) i sit navn, så er den akkumulerende. Men hvad så, hvis den hedder CAP i sit navn? Betyder det, at den er udbyttebetalende?
    • Linnéa Schmidt
      Hej Lars, Ja, det er riktigt det der med Akk og Acc :) Generelt så står Cap for Capital (f eks small cap, large cap etc). Men om en ETF f eks hedder "Capped" så handler det om at de følger UCITS (Undertakings for the Collective Investment of Transferable Securities) direktivet, som betyder at de ikke må lade en enkelt aktie tage for meget plads i indeks. Men jeg har faktisk ikke tænkt på det på de danske fonde, jeg tænker det har noget med dette at gøre, men må lige double tjekke. Det er i hvert fald ikke for at de er udbyttebetalende hvad jeg ved :). Jeg tror at udbyttebetalende nok for det meste hedder "Dist" i sådant fald. Vil du vide mere om hvordan du finder ud af om en fond er Akk eller Dist så kig i slutningen af dette indlæg, hvor jeg har prøvet at give nogle tips :) https://moneypennyandmore.dk/hvordan-fungerer-skat-for-aktier-og-fonde/ Kh, Linnéa

Leave a comment