fbpx

Hvad er en investeringsforening?

Jeg havde lidt svært ved, at adskille investeringsforening og investeringsfond da jeg begyndte at investere. I dette indlæg vil jeg forklare hvad disse er for noget og hvad forskellen er på de to. Jeg vil også komme lidt ind på hvad passiv og aktiv forvaltning er for noget, og give eksempel på hvad man kan bruge hjemmesiden Morningstar til. Det er nemlig et virkeligt godt sted at finde information på, når man vil lære sig mere om investeringsfonde.

Investeringsforening og Investeringsfond

En investeringsforening er en forening som administrerer en eller flere forskellige afdelinger, eller investeringsfonde. Eksempel på investeringsforeninger kunne være Danske Invest eller Jyske Invest. For at gøre det lidt mere overskueligt så kan i kigge på denne figur:

 

Når man beskriver hvordan en investeringsfond fungerer så kan man sige at den er som en kasse med chokolade. Eller måske en kurv med forskellige grøntsager. Hvor værdipapirer (det vil sige f.eks aktier eller obligationer) er chokoladebider eller grøntsagerne. Ved at købe en investeringsfond, får du automatisk en spredning på dine penge, da du i ét produkt investerer i mange forskellige aktier. Køber du en investeringsfond som investerer i aktier, så får du en lille bid af alle de aktier som er i fonden.

En investeringsafdeling, eller investeringsfond, er ofte fokuseret på et specifikt område. Det kunne være danske aktier, globale aktier, teknik, medicin med flere. Det kan altså både dreje sig om regioner (som Asien eller Europa), sektorer (som f.eks Medicin eller Teknik) eller andet som f.eks fokus på bæredygtighed eller ligestilling (se f.eks Nordeas nye fond HER) eller Cap size (f.eks Small cap). (Cap betyder hele markedsværdien og der finde Large, Mid og Small afhængigt af deres børsværdi). Der findes også fonde som laver et miks, f.eks Small Cap virksomheder i Europa 🙂

Du kan f.eks investere i en fond som fokuserer på forskellige regioner, som Emerging Markets eller Europa. Eller hvorfor ikke en globalfond hvor du får lidt af hvert over hele verden (dog plejer der at være ret høj eksponering af USA).

Aktiv fond – aktiv forvaltning

En aktiv fond er som ordet antyder, en aktiv forvaltning. Altså, at der i denne type af fond sidder en person, en forvalter eller manager, som forvalter dine penge. Han eller hun prøver på, at slå markedet. Altså gøre det bedre end hvis du bare havde investeret passivt i hele aktiemarkedet. Kig eventuelt på citywire.dk for at sammenligne manageren mod hans eller hendes kollegaer. Hvordan præsterer han/hun i forhold til “the average manager”? 🙂

 

Passiv fond – passiv forvaltning

En passiv fond, eller en indeksfond, er en fond som passivt følger et indeks. Et indeks er et bestemt antal aktier, det kunne være de 25 mest omsatte aktier i Danmark som sammen danner indekset OMXC25. Når man taler om det danske marked, er det ofte dette man refererer til. I Sverige findes OMXS30, i Tyskland findes DAX. Men indeks behøver ikke kun være fra specifikke lande, det kan også være helt andre ting… som et index med mindre virksomheder (small cap) i Europa, eller virksomheder som arbejder med artificial intelligence. Ja, faktisk kunne du, som læser dette, lave dit eget indeks. Så fleksibelt er det. Men oftest, som sagt, er det et landsspecifikt indeks man taler om. Investerer man passivt så investerer man for at følge markedet, og prøver altså ikke at slå det. Dette betyder også, at de fleste indeksfonde er billige i ÅOP (se definition et styk nede i dette indlæg :)).

Eksempel 1 – en aktiv Danmarksfond

Danske Invest Danmark Akk. W Dette er en aktivt forvaltet investeringsfond med ÅOP på 0.91%.

Via Morningstar kan man finde en del info om denne fond. Her er et screenshot fra Morningstar hvor man f.eks kan se de 10 største beholdninger i denne fond. Du kan se at fonden har 31 aktier og 0 obligationer, og at de 10 største aktier udgør ca 61% af beholdningerne. Der står på Morningstar at “Afdelingen, som investerer bredt i danske aktier, henvender sig alene til pensionsinvestorer. Afdelingen er helt og holdent målrettet den løbende pleje under de skatteregler, som gælder for pensionsopsparing.” Men nu tager vi den bare med som eksempel. Du kan også se afkast med mere inde på Morningstar eller søge efter information om fonden inde på investeringsforeningens hjemmeside.

 

Eksempel 2 – en passiv Danmarksfond

Sparinvest INDEX OMX C25 KL er en passiv indeksfond som følger det danske indeks OMXC25.

Sådan her ser det ud når man kigger på denne fond via Morningstar. Se mere på DETTE link.

Også for denne kan du se afkast med mere inde på Morningstar eller søge efter information om fonden inde på investeringsforeningens hjemmeside.

 

Gebyrer – ÅOP

ÅOP, eller Årlig Omkostning i Procent, er det samlede forventede gebyr/omkostning for at investere gennem en investeringsforening. Dette nøgletal er ikke individuelt sat men sat fra en standard, eller et snit, fra de seneste syv år. Holder du din investering kortere end syv år kan din individuelle ÅOP altså blive højere, og omvendt hvis du investerer i afdelingen længere end syv år. Du kan finde ÅOP på investeringsforeningens hjemmeside eller via f eks Morningstar. Læs evt mere omkring ÅOP på Finans Danmarks website.

ÅOP består af:

  • Administrationsomkostninger: Det investeringsforeningen tager for at administrere, eller forvalte, dine penge. En aktiv fonde har næsten altid højere administrationsomkostninger end en passiv fond.
  • Formidlingsprovision: Den indtjening som banken får når den sælger investeringsfonden/afdelingen.
  • Indirekte omkostninger: Kan bland andet være spread (forskellen i købs- og salgskurs) omkostninger når man køber forskellige værdipapirer inde i investeringsafdelingen.
  • Direkte handelsomkostninger: Emissionstillæg og Indløsningsfradrag, når du køber og sælger investeringsfonden.
  • HUSK, ÅOP inkluderer ikke resultatbetinget honorar (provision)!

For, at vise hvor meget ÅOP betyder for dit afkast i det lange løb har jeg lavet denne graf fra vores beregner som du finder HER:

Du kan selv sammenligne dine fonde og se hvor mange penge  i forskel det drejer sig om i det lange løb. Du finder beregneren HER.  I eksemplet ovenfor har jeg sat 30.000 kroner som startbeløb, jeg forventer et gennemsnitlig afkast på 7% (ca det som markedet har givet historisk) og holder investeringen i 30 år. Jeg sammenligner en fond A med 1,8% i ÅOP og en fond B med 0,4% i ÅOP. Som i kan se i eksemplet (nu er den godt nok klippet lidt af i tabellen, men det er nemt at se når man tester selv) at det giver en forskel på ca 70.000 kroner i afkast mellem de to fonde.

OBS. Nu udgår jeg fra at begge fonde giver det samme afkast. Selvfølgelig kan man investere i en aktivt forvaltet fond med en høj ÅOP hvis de kan give dig et bedre afkast end indeks. Der er dog ingen studier jeg selv har set som viser, at aktiv forvaltning giver det bedste afkast over tid. Det er altid de aktive som “vinder” et enkelt år, men man ved ikke hvilken.. og den aktive fond som vandt sidste år ligger måske i bunden i år… Så på den lange baner er det de passive fonde der vinder.
Jeg tror at man skal være utrolig heldig, hvis man skal finde lige præcis den fond som lige i den tidsperiode “over performer” (over indeks). Derudover synes jeg, at man er nødt til at bruge mere tid på sine investeringer – at man skal tage mere ansvar for en aktivt forvaltning af sine penge, fordi man skal følge med, og sikre at de gør deres job! 🙂

Spred din risiko

Selvom risikospredning i sig selv kræver et eget indlæg, så skriver jeg lige lidt kort om det her. Når du investerer i enkeltaktier, så har du en selskabsrisiko (ja, risiko kommer også som et indlæg for sig – du kan btw subscribe via knappen længere nede i indlægget hvis du vil følge med når der er nye indlæg :)). Altså investerer du 10.000 kr i én aktie og den går konkurs, så mister du det hele. Men spreder du dig i flere aktier/selskaber så minimerer du denne risiko. Derfor er fonde en mega god idé hvis du på en meget nem måde vil sprede din risiko. I en fond investerer du jo nemlig automatisk i flere forskellige aktier. F.eks investerer du via den globale indeksfond Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL (SPIGLAMRIK) i hele 307 globale virksomheder. Du kan finde denne information under “Indhold” hvis du søger på fonden på Morningstar (eller trykker på det link jeg har på fonden her). Her er et screen shot fra Morningstar:

Nu håber jeg, at i føler jer lidt mere trygge i dette med investeringsforening og investeringsfond, forskellen mellem aktiv og passiv forvaltning, hvordan man kan sammenligne ÅOP og hvor mange penge det kan blive til – og hvorfor fonde er en god strategi til risikospredning.

Tøv endelig ikke med at spørge og kommentere! Så spørg løs hvis noget ikke giver mening. Jeg glæder mig også til at lære mere. 🙂

 


 

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment