fbpx

Hvad skal man tænke på ved en børsnedgang?

2021-05-07, opdateret 2021-05-12

Hvad skal man tænke på ved en børsnedgang?

Det danske indeks OMXC25 er lige nu på rekordniveauer. Siden toppen (All Time High, ATH) i februar 2020 er vi oppe 29.3% og fra bunden i marts 2020 er vi helt utroligt nok oppe med +79.6%…. 

hvordan skal man tænke ved en børsnedgang

Det er lidt vildt ja – og man skal også huske, at dette er en historisk hurtig tilbagevending af markedet. Som oftest går markedet, når det er et ”bjørnemarked” (bear market, dvs. en nedadgående trend på markedet), ned med ca. -34,3% og bliver ved i 11,7 måneder og det tager tid at komme op igen. Under Corona var vi oppe igen omkring juni måned, altså utroligt hurtigt. Denne statistik for bjørnemarkeder kan sammenlignes med tyremarkeder (bull market, dvs. en opadgående trend) som i snit går op +153.7% og holder i gennemsnit 55,1 måneder. Dette er jo også en af grundene til at det er en god idé, at investere 🙂 (data fra det amerikanske indeks S&P500)

Et af de spørgsmål som mange stiller i Moneypennygruppen (og som også er en uro for mange, især når man første gang skal ind på markedet) er hvornår det går ned igen og om dette tidspunkt virkelig er et godt tidspunkt at komme ind på markedet.

Til dette har jeg to ting at sige:

  1. Der vil altid være All Time Highs. Hvem siger at der ikke stadig er 10 eller 20 ATHs på vej inden det endnu en gang går ned. Børsnedgange er NORMALT på aktiemarkedet, og er man ikke klar til at det svinger, så skal man holde sin risikoprofil lav. Men så er der heller ikke den samme mulighed for et større afkast.
  2. Ingen, ingen, ingen ved hvordan markedet kommer at udvikle sig. Dét man dog ved er at det er godt at være langsigtet, investere regelmæssigt og at holde godt fast når det blæser. TIME IN THE MARKET BEATS TIMING THE MARKET 🙂

 

Det normale er en stigende børs

OMXC20/25 har de seneste 20 år givet et afkast på 9,6% i snit per år (ikke justeret for inflation og udbytte ikke inkluderet, så omkring 10-11% hvis jeg skulle gætte på et totalafkast). Vindere under denne tid, som for øvrigt inkluderer finanskrisen, er dem som turde at tage en risiko.

..men børsnedgange er også normalt

Det er dejligt med en stigende børs. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Børsopgang drives af virksomheders fortjenester. Men den stiger også af forventning, og når den stiger for meget ifht. fortjenesterne bliver luften til slut så tynd i toppen, at nogle investorer vælger at gå ud. Eller så kommer det en sort svane og skaber uro (f.eks. coronakrisen).

Sådan erdet gået det danske indeks pr. år, de seneste 20 år. Her kan man tydeligt se at det der gennemsnit alle snakker om (også jeg) ikke er noget som kommer hvert år, men at det er – som beskrevet – et gennemsnit. Nogle år går det smadder godt, andre år er ”Aeeh” og nogle år er det rigtigt træls. Sådan er aktiemarkedet. 🙂

hvordan håndterer man en børsnedgang
OMXC20/25 2000-2020 (Kilde: Nasdaq OMX Nordic)

Hvad skal man tænke på ved en børsnedgang?

Korrektioner og krak er altså helt almindelige. So don’t panic! Hvis du går i panik kan du nemlig gøre en klassisk fejl – nemlig at sælge ved nedgang og så ende med at købe igen ved opgang..

Time in the market beats timing the market, er noget man plejer at sige, og i alle de børsnedgange og korrektioner jeg har været med til har det været sandt. Så er du langsigtet, så hold godt fast! Hvis du vil sælge – spørg dig selv; hvad skal du så investere i? Og hvornår?

“Be fearful when others are greedy, and greedy when others are fearful.” – Warren Buffett.

Ja, vi har set en lille korrektion her i midt maj 2021, som dog ikke er det store fald. Så lad denne lille korrektion motivere dig til at tænke din strategi igennem. Hvordan vil du have det hvis din portefølje går ned med -50%? Måske skal du justere din risiko, eller måske skal du sprede dig lidt mere, så du også har lidt guld?

Og husk også, at det er når det ser værst ud på markedet at mange laver deres bedste køb. Jeg var f.eks. meget glad for at jeg gik ind og købte så meget jeg kunne da det danske indeks var nede med -25% i marts 2020.

Nå. Nu blev det et ret langt indlæg. Håber at min tekst gav input til hvordan du kan tænke, og måske ageere, ved en børsnedgang (og også gerne før ;)).

Kommentér endelig!

Knus i forårsvarmen, uhu snart kommer sommeren! (Sell in may and stay away? Njae.. jeg holder fast:))

4 Comments

  • 1000 tak for endnu et godt oplæg. Det er en helt fantastisk blog. Meget spændene, at rode rundt i.
    • Linnéa Schmidt
      Kære Charlotte, tusind tak for dine søde ord om vores blog! Hvor dejligt! :D
  • Terese Kalic
    Hej Linnea Jeg har lige læst en artikel, hvor nogle investeringsrådgivere kom med et bud på at have 15% stående kontant, så man netop er klar til at lave en god handel, når det hele går ned;-)
    • Linnéa Schmidt
      Hej Terese, hehe sjovt! Jeg ved ikke om jeg selv ville rådgive nogen til det - statistisk set er de nok bedre givet ud at være investerede, men rent mentalt er en krigskasse godt - i hvert fald for mig :) Bh, Linnéa

Leave a comment