fbpx

Hvor ofte vinder en køb og hold strategi?

November 2021

Gæsteindlæg af Jacob Fredsøe, blogger på finansanalyser.dk

Hvor ofte vinder en køb og hold strategi?

“Our favorite holding period is forever”

Warren Buffett brev til aktionærer i 1988

Og hvorfor mener en af investerings-guruerne så at det er så vigtigt at holde fast, selvom det nogle gange går ned? Nogle gange rigtig, rigtig meget ned. Inden jeg begynder at grave ned i det, så tillad mig at introducere mig selv.

Jeg hedder Jacob og er til daglig forsker og dataanalytiker inden for prostata cancer. Så, mange tak til MoneyPenny & More for at give mig lov til at skrive et gæsteindlæg her. Jeg forsøger så vidt muligt at forankre mine analyser i virkeligheden og bruge rigtige data hvis det kan lade sig gøre. Jeg har også min egen blog, så hvis du kan lide dette indlæg, så kom over på www.finansanalyser.dk/ hvor der er mere i samme stil.

Buy and hold

Alt analyse, om det er om finanser eller cancer bygger på det samme princip – at vi har noget eksisterende data (fra fortiden) som vi bruge til at sige noget om hvordan nyt data (fremtiden) forventer at opføre sig. Men, som man også kan læse stort set alle steder, frasiger man sig gerne ansvaret ved at komme med en sætning som ”Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidigt afkast”. Og det er jo også rigtigt nok, men det er trods alt stadig vores bedste bud på hvordan fremtiden vil se ud.

Jeg vil kaste mig ud i en tidsrejse. En rejse tilbage i tiden, til en tilfældig dato og så se udregne hvordan det var gået hvis jeg havde købt aktier i et indeks for derefter at holde i et antal år. Ville jeg så have haft et positivt (tjent penge) eller negativt afkast (tabt penge). Hvis man nu gør det et passende antal gange, så kan man komme med et rimeligt bud for risikoen for at miste penge ved at holde fast.

Ingen analyse uden data

Til analysen henter jeg historisk data fra Yahoo Finance for S&P500 og NASDAQ100. S&P500 har data tilbage fra 30. december 1927, og NASDAQ100 fra 10. januar 1985, begge indtil 10. november 2021 (hvor jeg skriver dette). Det giver lige over 32.000 datapunkter at gå ud fra, så det er et fint grundlag.

Da vi snakker om lange perioder (> 10 år) begynder inflation også at blive en betydende faktor, så jeg har også hentet inflationsdata (kaldet Consumer Price Index, eller CPI) fra USA’s Department of Labor Bureau of Labor Statistic. Så det kan blive indbygget i resultatet.

Hvis vi starter med S&P500, så er det et meget bredt indeks der dækker omkring 500 af de førende aktier i USA. Det blev oprettet for næsten 100 år siden, i 1926 med 90 firmaer og blev udvidet til at inkludere 500 i 1957.

Som man kan se, har der været både store og små udsving i løbet af årene, men generelt, over en lang nok årrække er det gået opad. Også på trods af en justering for inflation.

Hvis man nu taget er tilfældigt punkt på grafen og forstiller sig at det var her man gik ind også købte aktier i en indeksfond der præcist følger S&P500. Herefter venter man et antal år (1, 3, 5, 10, 15, 20, eller 30 år), og så sælger man igen. Så kan man afgøre om der har været et tab eller en gevinst. Så vælger man tilfældigt en ny dato og gentager det hele. Så kan man begynde at få en idé om sandsynligheden for at vinde eller taber alt efter hvor længe mand holder.

Så det er hvad jeg har gjort, 2500 gange for hver holdelænge for at være præcis. Her skal det måske lige indskydes at holdelængen også begrænser puljen hvor de tilfældige datoer kunne udvælges fra, da der skulle være nok tid efter den tilfældige dato. Men resultatet fordeler sig således:

Her er det meget klart, at jo længere man holder fast, jo mere sikkert bliver det at man går derfra med en gevinst. Faktisk kunne man forvente at tabe penge 1 ud af 5 gange hvis man holdt fast i mindre end 10 år, og næsten 2 ud af 5 gange hvis man medregner inflation. I den anden ende, så er risikoen for at tabe penge på 0% hvis man holdte i 30 år. Med andre ord, der er ekstremt få steder på grafen ovenfor hvor, hvis du forbinder to punkter med 30 års mellemrum at det går nedad.

NASDAQ100

S&P500 er meget bredt da det som nævnt dækker omkring 500 firmaer og har en lang historie. NASDAQ100 derimod er noget nyere da det blev oprettet i 1985. Det består af de ca. 100 mest aktivt handlet aktier i USA, med undtagelse af firmaer fra den financielles sektor. 81 af de firmaer i NASDAQ100 findes også i S&P500, men 21 af dem gør ikke. Så NASDAQ100 er ikke bare en delmængde af S&P500. Samtidigt er fordelingen af hvilke sektorer firmaerne kommer fra er også meget forskellig mellem de to indeks.

Hvor S&P500 er meget jævnt spredt ud over forskellige sektorer har NASDAQ100 en klar overvægt i informationsteknologi. Hvis man plotter NASDAQ100 over tid.

Udviklingen på NASDAQ100 har været forholdsvis volatil, specielt omkring dot-com boblen i slut 90’erne (mon det var derfor Tom Waits udgav sin sang ”Hold on” i 1999? Men overordnet er det gået opad, rigtig meget opad faktisk. Selvom du havde købt dagen lige inden dot-com crashet i 2002, så havde du stadig haft en gevinst i dag, hvis bare du havde holdt fast. Så hvis jeg nu laver samme øvelse med at udvælge 2500 tilfældige datoer og så kigge på om det er gået op eller ned alt efter hvor længe man holder fast.

I dette tilfælde skal man ”kun” have holdt fast i 15-20 år for at reducere risikoen for tab til stort set 0%. Derimod kunne man forvente et tab ca. 1 ud af 5 gange hvis man panikkede og solgte efter et år.

Konklusion

Aktiemarkedet er et sted hvor bølgerne går højt, nogle gange op og nogle gange ned – nogle gange rigtig meget ned. Men, hvis man har is i maven og et langt perspektiv, så er markedet reel set kun gået en vej – og det er op. Så lad dig ikke stresse over at det nogle gange føles som om man kører i rutsjebane og det giver et sus i maven når det går ned. For det går op igen – og til et punkt højere end før. I hvert fald hvis man kigger på historisk afkast. Og selvom det ikke er nogen garanti for hvordan det kommer til at gå i fremtiden, så har jeg tænkt mig at holde fast på hele turen.

Hvis du synes det var brugbart, informativt eller bare vil læse mere i samme stil, så hop over til www.finansanalyser.dk eller følg mig på instagram (@finansanalyser). Tak for nu.

 

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment