Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Hvordan fungerer skat for aktier og fonde?

Hvordan fungerer skat for aktier og fonde?

Hvordan fungerer skat for aktier og fonde?

Kære Moneypennies og andre,


Vi har haft mange spørgsmål i Facebookgruppen omkring skat, og det er ikke så mærkeligt da det absolut kan føles uoverskueligt i starten. Jeg lærer selv mere og mere, dag for dag, men kan stadig synes at det danske skattesystem er en jungle ;D


Men fortvivl ikke! I dette indlæg går jeg igennem skat for aktier og fonde, så grundigt og tydeligt som muligt. Stil endelig spørgsmål i kommentarerne, hvis der er noget som ikke giver mening. Jeg vil fokusere på den skat man betaler, når man har sine frie midler i aktier og fonde på et almindeligt depot, da dette er det mest almindelige her i Danmark. Jeg vil altså ikke gå ind på den slags skat som du skal betale, hvis du f eks har dine aktier og fonde på en anden type konto (f eks et pensionsdepot som en Aldersopsparing eller Ratepension, eller en Aktiesparekonto - disse kommer jeg kun meget kort på i slutningen af dette indlæg)

Alt det her med skat kan virke lidt overvældende i starten. Derfor har vi skrevet en e-guide som kommer lidt mere i dybden end vi kan nå i dette indlæg. Skatteguiden kan du få tilsendt ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så kan du gemme den, og altid vende tilbage hvis der er noget du vil have svar på, når du sidder med dine investeringer. Tryk på knappen herunder og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

De to forskellige principper når det kommer til skat: Realisationsprincippet og lagerprincippet

Når det kommer til skat på aktier og fonde er der to gældende principper. Realisationsprincippet og Lagerprincippet.


Realisationsprincippet:


Realisationsprincippet betyder at du betaler skat når du realiserer dit afkast (eller tab, hvor du så kan modregne et evt. positivt afkast). Realisationsprincippet gælder altså når du sælger dine aktier, fonde eller får udbytte. Et eksempel er at du køber en aktie for 100 kr. og sælger den for 150 kr. Du betaler skat at de 50 kroner, når du har solgt.


Banker i Danmark, Nordnet og Saxo indberetter automatisk til Skat (med undtagelse af uregulerede markeder, dem skal man altid selv indberette på depoter for frie midler).


Lagerprincippet:


Lagerprincippet betyder at du betaler skat løbende på dit afkast. Et eksempel er at du køber en aktie for 100 kr. og og ved årets udgang står den i 150 kr. Du betaler skat på de 50 kr. Hvis aktiens kurs stiger i løbet af det næste år, op til 200 kroner, betaler du igen skat af 50 kr., altså det som kursen er steget fra det tidspunkt du sidst betalte skat. Hvis dit afkast er negativt kan du få fradrag for dette.


Banker i Danmark plus Nordnet og Saxo indrapporterer automatisk til Skat.

Aktieindkomst og kapitalindkomst

Aktieindkomst:


I aktieindkomst-skat i Danmark betaler vi i dag 27% på de første 56.500 kr (2021) og derefter 42%.


Kapitalindkomst:


I kapitalindkomst betaler du mellem 37% til ca. 42%, og det hele afhænger hvordan din økonomi ellers ser ud, altså din øvrige kapitalindkomst og personlige indkomst.


Mere info hos Skat HER.

Skat på aktier

Uanset hvilken børs du handler på, eller hvilket land aktien kommer fra, betaler du den samme danske skat på aktier og fonde.

Skat på fonde og ETF'er

Når det kommer til skat på fonde, så afhænger dette af


1. Om de er udbyttebetalende eller akkumulerende, og


2. Om de er aktiebaserede eller obligationsbaserede.


En udbyttebetalende fond vil altid blive beskattet med realisationsprincippet (både afkast og udbytte/direkte afkast). Alt afhængig af om fonden er aktiebaseret (når aktiedelen er over 50% af beholdningen) eller 2. obligationsbaseret, så vil afkastet regnes som aktieindkomst ved de fonde der er primært aktiebaseret, og kapitalindkomst hos dem som er primært obligationsbaseret (dobbelttjek altid hvis det er en fond med et mix af aktier og obligationer, så du kan vide dig sikker på hvilket princip der er gældende for din investering).


En akkumulerende fond, som også ETFer går under, vil altid blive beskattet via lagerprincippet. Afhængigt af om den akkumulerende fond er aktiebaseret eller obligationsbaseret, så regnes den som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst.


Nedenfor ser du en overbliks-figur fra Sparinvest som jeg synes er rigtigt god.

ETFer er lidt specielle, da de alle plejede at være beskattede som kapitalindkomst. De er nu delt op i nogle som beskattes som aktieindkomst og andre som beskattes som kapitalindkomst. HER kan du se hvilke ETFer som går som aktieindkomst på Skats hjemmeside. Her finder du f eks mange af de fonde som indgår i Nordnets Månedsopsparing. 


Her er også en lille video hvor jeg snakker om skatten på ETFer:

Hvornår betaler jeg skatten?

Lagerbeskatning: Ved slutningen af hvert år regnes din lagerbeskatning ud. Har du købt for 100 kroner og det ved slutningen af året står i 150 kr betaler du skat af de 50 kr. Tab for aktieindkomst kan tages med og modregnes ved kommende år.


"Tab på børsnoterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra børsnoterede aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning."


Realisationsbeskattning betaler du først når du sælger.


Udbytteskat trækkes når du får udbytte (du kan se dette under transaktioner på din bank).

Hvordan ser jeg om en fond er akkumulerende eller udbyttebetalende?

Et spørgsmål vi også ofte får i Moneypennygruppen er hvordan man finder ud af om en fond er udbyttebetalende eller akkumulerende. Ofte har de akkumulerende "Akk" med i navnet. Se eksemplet nedenfor med en af mine favoritfonde Sparinvest Globale Aktier Min Ris., hvor man tydeligt ser hvilken af dem som er akkumulerende, da den har "Akk" med i navnet (har lavet en rød boks omkring det :)):

Du kan også kigge på investeringsforeningens hjemmeside for at finde information om afdelingerne/fondene, og du kan kigge på Morningstar.dk under "Returns" hvor det direkte afkast (et andet navn for udbytte) står. Det finder du inde på fondens side inde på Morningstar.dk, her kan du f eks se udbytte for Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL på Morningstar (scrolle lidt ned for at finde det), sådan her ser det ud, jeg markerer i rødt så du ser hvor der skal stå et procenttal.

Er tallet 0 er den akkumulerende og står der et procenttal er det en udbyttebetalende. Sådan her ser det f eks ud på den akkumulerende Sparinvest INDEX Global Aktier Min. Risiko Akk.:

Til sidst kan du også kigge på Nordnets side, hvor du søger på fonden, og går ind under "Detaljer" for at de deres "Udbyttepolitik". Jeg har markeret det i rødt på dette screenshot:

Skat på udbytte

Får du udbytte fra en primært aktiebaseret fond eller aktie, trækkes skatten helt automatisk fra dit udbytte (inden hele din aktieindkomst er regnet sammen for året). Bruger du Nordnet kan du se information løbende under Min Side og Transaktioner. :)


(Får du udbytte fra udenlandske aktier, så kan der forekomme en kildeskat, men for lande som f eks USA, har vi i Danmark en aftale om at dette går på 15% og at det modregnes automatiskt på din selvangivelse. For lande som Sverige, Norge og Tyskland kan det dog være lidt bøvlet, fordi man skal søge om penge tilbage i skat. Jeg vil komme tilbage til dette i et mere fokuseret indlæg om udbytteskat og jeg skriver også på en bog om lige præcis udbytter hvor jeg går det hele igennem meget grundigt :))

Jeg håber at jeg har beskrevet det ok, og taget dig igennem det vigtigste for dig, når det kommer til skat på aktier og fonde. Alt dette er gældende når man handler på et almindelig aktiedepot. Når det gælder Aktiesparekonto (ASK) er der lagerbeskatning på 17%. Og på et pensionsdepot og Aldersopsparing er det lagerbeskatning på 15.3%. Dette vil jeg ikke gå ind på her, da jeg her har fokuseret på aktier og fonde for frie midler. På de lagerbeskattede typer konti betaler du altså årlig skat af dine værdistigninger dvs. både udbytter samt realiserede og urealiserede gevinster.). :)


Jeg vil altid dobbelttjekke de fonde jeg kigger på for at være 100% på hvordan skatten fungerer for lige præcis dem jeg udvælger, og at det er sådan en beskatningsform jeg gerne vil have :). Mange fonde har forskellige varianter af den samme type for at man skal kunne vælge, f eks eksemplet med Sparindex-fondene som jeg har brugt som eksemplet på udbyttebetalende og akkumulerende.


Skriv endelig med input og spørgsmål! :)

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt