fbpx

Investering – sådan kommer du igang!

Når det kommer til investering, så er det for mange en ret stor tærskel, man skal over, inden man kommer i gang – og det er at tage sig tiden og turde at begynde at læse om det. For mange synes, det virker så svært, tørt og uoverskueligt. Så, hvor er du SEJ, at du har klikket dig ind på dette indlæg! Jeg håber, at dette indlæg vil crush some myths for dig 🙂 Du har taget det første skridt!

Jeg vil også sige, at we’ve all been there! Jeg syntes, økonomi og investering var meget svært at overskue i starten, men det er bare den bedste følelse at have kontrol over sin økonomi.

Myter omkring investering

På vores foredrag omkring investering plejer Ann-Christina og jeg altid at snakke om de forskellige myter, som er associeret med at investere. For eksempel:

  • Jeg skal kunne det hele!
  • Jeg er nødt til at have mange mange penge for at det skal give mening.
  • Nej, det er alt for høj risiko, jeg vil ikke gamble med mine penge på den måde.
  • Det tager alt for meget tid at sætte sig ind i.

No, no, no. Disse er alle myter, som vi kan knække! And you WILL get there. Læs dette indlæg og spørg endelig løs, hvis du har nogle spørgsmål!

Investering sådan kommer du igang med Linnea

 

Investering – hvorfor skal man egentlig det?

Jeg tænker, at grunden til, at du er kommet til dette indlæg, er, at du har en vis motivation til, hvorfor du vil investere. Jeg tror ikke, at mange tænker på det her med afkast, når man taler om sin økonomi – det gjorde jeg i hvert fald ikke. I dag prøver jeg at optimere min økonomi, så jeg får det bedste afkast som muligt, men hvor jeg stadigvæk er tryg og kan sove godt om natten.

Nogle af de vigtigste motivationspunkter, når man skal i gang med at investere, er:

      • Inflation. For hvert år din opsparing står på en opsparingskonto uden renter/afkast, så kan man sige at pengene mister i værdi med inflationen. Inflationen spiser din opsparing. Inflationen i Danmark har varieret meget, men den seneste tid ligger den på mellem 1-2%, det vil sige, at hvis du ikke får et afkast på din opsparing, så mister den 1-2% i værdi per år.
      • Afkast. Ja, selvfølgelig. Aktiemarkedet har historisk set givet et afkast på omkring 7% per år. I grafen nedenfor kan du se forskellen på, hvad dine penge bliver til, når du investerer 500 kroner per måned på opsparingskonto vs på aktiemarkedet til 7% i 25 år. Det handler om mange hundrede tusinde kroner. Det om noget, synes jeg, er motiverende.
      • graf: Investering af 500 om måneden
      • Dit fremtidige jeg. Hvis du investerer dine penge, vil det give dig mere økonomisk frihed i fremtiden. Selv sparer jeg op til mit fremtidige jeg, og fordi jeg vil være økonomisk uafhængig til at arbejde med det, jeg vil og leve det liv, jeg vil. 🙂 Husk også, at investering er for alle. Tag dig tid at optimere din økonomi, dit fremtidige jeg vil takke dig. Jeg synes også selv, det er en fantastisk følelse at have overblik over sin økonomi.

 

Investering – kom godt igang!

Nummer et er, at tage kontrol over hele din privatøkonomi, før du begynder at tænke på investering. Dette er afgørende. Du skal have det godt med hele din økonomiske situation og ikke være afhængig af de penge, som du vælger at investere med. Selvfølgelig er det godt at have styr på sit budget – hvad kommer ind, og hvad går ud hver måned – og det er også derfor, man snakker om en buffer. En buffer er en kontant opsparing, som har en størrelse, man er tilfreds med og tryg ved. Her kommer nogle punkter med de ting, jeg synes, man skal tænke igennem, inden man begynder sin investerings-rejse:

1. Budget

Hvad kommer ind på kontoen hver måned? Skriv dem ned. Det kunne være omkostninger til husleje, mad, forsikringer etc. En anden ting er, at du også kan se, hvor meget du kan spare op / investere hver måned. Jeg ved, hvor meget jeg kan spare op hver måned, uden at det skal påvirke min “hverdagsøkonomi” (og jeg overfører disse penge til min Nordnetkonto som det FØRSTE, når lønnen kommet ind på kontoen).

2. Buffer

Jep. En meget vigtig del. En buffer er kontante penge, som skal ligge på en opsparingskonto (gerne med den højeste rente, selvfølgelig med “Indsætningsgaranti” (så du får pengene tilbage, hvis banken skulle gå konkurs). Disse penge skal bruges, hvis noget uventet sker – det kunne være, at bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du har din buffer, så du aldrig bliver nødt til at sælge aktier, fordi du ikke ved, om din bil går i stykker, lige når vi er i en nedtur, og dine beholdinger ligger på minus. Denne buffer kan være på størrelse med 3-12 månedslønninger alt afhængigt af din livssituation. Har du f.eks. et hus, har du måske brug for en større buffer end en, som bor til leje i boligen. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas med størrelsen på din buffer.

3. Tidshorisont. Hvad skal pengene bruges til?

Investér ikke penge, som du snart får brug for – altså penge, som skal bruges til en rejse næste år, eller penge som skal bruges som f.eks. indskud eller udbetaling til bolig, nyt køkken. Jeg synes ikke, disse penge skal på markedet. Igen – du skal ikke blive nødt til at sælge aktier. Der er ingen, som ved, om der er nedgang på børsen, lige når du har brug for penge. Jeg har selv tre kasser i min privatøkonomi, alle med forskellige tidshorisonter. Kasse 1 er hverdagsøkonomien med en tidshorisont på en dag kunne man sige 🙂 – altså den kasse, fra hvilken jeg betaler regninger. Kasse 2 er mine “opsparingsmål”, det kunne være en rejse, eller at jeg vil købe en ny computer. Tidshorisonten her er 1-3 år afhængig af størrelse. Oftest omkring 0-1 år. Disse penge står på en opsparingskonto. Ingen risiko! Kasse 3 er min pengemaskine. Her investerer jeg i ca. 100% aktier. Altså høj risiko. Min tidshorisont er >20 år.

4. Hvilken risikoprofil har du?

Dette er også meget vigtigt og er meget individuelt. Jeg plejer at sige, at hvis du har en lang tidshorisont, så motiverer det til en højere risiko. Aktiemarkedet har historisk set altid gået op, men med nogle swings hen ad vejen. 🙂 Historisk afkast kan selvfølgelig ikke garantere fremtidige afkast, men jeg (og alle andre, som investerer) stoler på, at verden skal blive ved med at vokse. 🙂 Hvis man vil have mulighed for afkast, så skal man tage en risiko. Men risikoprofilen har ikke kun med din tidshorisont at gøre. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. I dag er det faktisk en virkelig dårlig ide med en bankkonto, for uden renter spiser inflationen faktisk lidt af dine penge hvert år. På Nordnet kan du nemt teste din risikoprofil, hvilket jeg anbefaler dig at gøre. Jeg synes, det er ok at investere med højere risiko, når pengene skal investeres i lang tid.

 

>>Tips når du begynder din investering – Spar op regelmæssigt <<

Hvis du investerer regelmæssigt, f.eks. en gang om måneden, når lønningen kommer, så køber du i nedture og i opture. Du får en jævn indkøbspris, og du lægger også hele tiden flere penge ind, samtidig med at dine investeringer vokser. Regelmæssigt opsparing/investering kaldes med et fint ord også for “Dollar Cost Averaging“. Det er et begreb, som er meget nemmere, end det lyder til (ligesom mange andre udtryk inden for finans) 🙂

Investeringskaffe

Hvad skal man købe – aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid til at begynde at investere.

Her er mit største tip bare at kaste dig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsfond betyder ikke så meget, selvom jeg synes, investeringsfonde er en god start for en begynder. Disse giver automatisk en god fordeling i forskellige aktier, og du behøver ikke passe dem så meget, når du har købt og fordelt din risiko (mere om fordeling i mit indlæg nedenfor om diversificering). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger, betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk, at kurtagen på måske 29 kr eller mere kan blive en stor del af din købspris, hvis du prøver at købe en aktie for 1 krone.

 

Hvad er et depot?

Ja, det kaldes for depot, men også for portefølje. Men det er egentlig bare en almindeligt konto, hvor man kan købe værdipapirer. Værdipapirer er et samlingsnavn for f.eks. aktier og fonde. I gamle dage købte man aktier som papir, værdipapir og plejede så at have dem i en portefølje 🙂

Hvad er investeringsbanker/handelsplatforme? Det er de banker, som hjælper dig med at oprette depoter. Det kan altså være din egen bank eller mere specialiserede banker som Nordnet, Saxo eller DeGiro.

Men hvad er en aktie? En aktie er en andel i et selskab. Køber du en aktie i f.eks. Novo Nordisk, så ejer du en del af selskabet. Du bliver en aktionær og får del af virksomhedens afkast.

Men hvad er en investeringsforening? En investeringsforening har forskellige afdelinger, investeringsfonde/fonde, som investerer f.eks. i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko).
Jeg plejer at tænke på en fond som en æske med chokolade – hvor hvert stykke chokolade er en aktie. Når du køber en del i en investeringsfond, køber du en lille del af alle aktier, som investeringsfonden har i sin portefølje.

Life, eller en fond, is like a box of chocolates, eller aktier...

 

Investering og strategi – hvordan sammensætter man en portefølje?

Der findes lige så mange startegier, som der findes investorer. Du skal finde din egen vej. Den måde at investere på, som føles godt for lige dig. At investere behøver ikke at tage så lang tid. Det bestemmer du helt selv. Du behøver ikke være en aktiv investor, hvis du ikke vil, og det behøver ikke at være svært at investere. Du behøver f.eks. kun bruge nogle få timer på at åbne en konto på Nordnet og sætte en automatisk månedsopsparing i billige og brede investeringsfonde op (du kan selvfølgelig også købe manuelt hver måned). Bruger du den automatiske funktion fra Nordnet, betaler du heller ikke kurtage, så det er en virkelig god deal.
Strategien bygger du op med hjælp fra din risikoprofil, altså hvilke værdipapirer skal du købe for, at du får den risikoprofil, som du vil have – det kunne f.eks. være en blanding af aktier og obligationer eller en portefølje med kun aktier. Strategien kan også indeholde, hvornår du køber og sælger (hvis du er mere aktiv), hvilken type af virksomheder/fonde, som du investerer i.

Som eksempel kan vi tage min egen strategi i korte træk: 
Jeg har en månedsopsparing på Nordnet i brede indeksfonde. Udover dette køber jeg udbytteaktier. Jeg køber ikke virksomheder som f.eks. har med tobak eller våben at gøre. (Mere om hvordan jeg gør det nedenfor).

Hvordan sammensætter man en portefølje?

Afhængigt af din risikoniveau, vælger du f.eks. en fordeling mellem investeringsfonde, som investerer i aktier (aktiefonde) og investeringsfonde, som investerer i obligationer (obligationsfonde). En god tommelfingerregel kan være at se på din alder. Er du 30 år, er det en fin fordeling, for en langsigtet opsparing (>15 år), at f.eks. have 30% obligationsfonde (lav risiko) og 70% aktiefonde (høj risiko). Alt afhænger af din risikoprofil, altså hvor meget du kan tåle at se dine investeringer gå ned. Jeg selv er 33 år og har 100% aktier (lang tidshorisont). Lav en strategi, og hold dig til din strategi. Har du en fast strategi med en regelmæssig opsparing hver måned, er det nok at se på dine investeringer 1-2 om året (og er det 100% aktier så måske ikke en gang så mange gange).

diversificering er vigtigt når man investerer
Eksempel på hvordan man kan fordele sine penge i ens investering

Hvordan diversificerer jeg en portefølje?

Der findes mange forskellige måder at diversificere sin portefølje på. Diversificering eller fordeling hjælper dig med at sprede din risiko. Ejer du kun en aktie (altså en virksomhed), og denne går konkurs, vil du miste alle dine penge. Har du f.eks. 12-20 aktiepositioner i forskellige firmaer, har du dermed en bedre spredning og er ikke så sårbar, hvis et firma går konkurs. Du kan som udgangspunkt tænke på at sprede dig globalt (så du ikke kun investerer i et marked, f.eks. kun Danmark). Du kan også købe aktier fra forskellige sektorer (energi, telecom, finans etc). Ja, formålet med diversificering er altså at sprede sine investeringer, så du “spiller på mange heste”, kan man sige. Dette giver dig en spredning af sin risiko.

 

Investeringsforeninger og fonde

–> Du kan finde investeringsforeninger/fonde via f.eks. Morningstar. Kort sagt skal du gerne kigge på ÅOP (jeg synes, at en dansk investeringsfond (indeks) på ca. 0.6% er ok), og på hvor mange stjerner de har fra Morningstar. Inde på Morningstar kan du også sammenligne forskellige fonde. Når det kommer til ÅOP, så kan du tænke, at hvis dit gennemsnitlige årlige afkast ligger på ca. 6%, så er et ÅOP på 2% hele en tredjedel af hele dit afkast. Så 2% lyder måske af så meget, men det er det altså. Ofte er der store udsving i ÅOP mellem de aktive og de passive investeringsfonde. Det absolut nemmeste er at investere i en bred, global og billig indeksfond, og det er primært det, jeg selv gør.

 

Grafen her sammenligner 2 fonde med forskellig ÅOP

Graf: investering der viser forskellen på 2 forskellige ÅOP
Her kan du se forskellen på to investeringsfonde, som har det samme årlige gennemsnitlige afkast på 7%. I dette scenario har vi investeret 100.000 kroner i 30 år i en fond med ÅOP på 2% mod en fond med ÅOP på 0.5%. Efter 30 år er forskellen  200.000 kroner i afkast (!)

 

Investering i fonde og foreninger, hvordan gør jeg det?

Jeg køber investeringsfonde med en del af min løn hver måned (jeg køber også en del aktier, primært udbytteaktier). Jeg investerer som minimum ca. 10% af min løn (netto).  Mine investeringer i investeringsfonde er langsigtede, og jeg har en fordeling på ca. 100% aktier (altså investeringsfonde, som kun investerer i aktier). Jeg har mange billige og brede investeringsforeninger som basis i min portefølje. Jeg vælger indeksforeninger, da disse er billige i omkostninger (ÅOP) og giver mig en god fordeling af mange aktier. Jeg tror ikke, jeg kan slå markedet, og historisk set har de passive investeringer altid slået de aktive. Lyt f.eks. til millionærklubbens diskussion om dette. Jeg har investeringsforeninger, som fokuserer på Sverige, Danmark samt nogle der fokuserer mere bredt og globalt. Desværre investerer jeg idag stadig mest via Sverige, så disse investeringeforeninger findes ikke i Danmark (men du kan finde porteføljen her).

 

Disse investeringsfonde har jeg i min danske portefølje i dag:

(jeg vil opdatere denne løbende, da jeg er ved at strukturere min portefølje bedre 🙂 ):

ÅOP som nævnes herunder, betyder “årlig omkostning i procent”.

Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL.
(100% aktieeksponering, passiv forvaltning, høj risiko, ÅOP: 0.59%)

Sparinvest INDEX USA Growth KL.
(100% aktieeksponering, passiv forvaltning, høj risiko, ÅOP: 0.60%)

Danske Invest C25
(100% aktieeksponering, passiv forvaltning, høj risiko, ÅOP: 0.45%)

En anden portefølje, som man kan følge (og også en rigtig god blogger), er Sune på www.frinans.dk. Husk, at du også kan følge alle de porteføljer, du vil, gennem Shareville (du får automatisk adgang til dette sociale finansnetværk gennem Nordnet).

Kom nu godt i gang og husk, at der findes ingen dumme spørgsmål! En investering i dine penge er også en investering i dig selv! Savner du noget på denne side – så skriv eller kommenter! 🙂

 

Kærlig hilsen
Linnéa Schmidt
Kræftforsker,  privat investor, forfatter og blogger.
––> Læs mere om Linnéa her

 

 

 

 

––> Hvornår skal man så begynde at investere? Læs mit indlæg her: Kan man time markedet?
––> Find også vores liste her til inspirerende bøger: Bøger om investering og økonomi


 

 

3 Comments

  • Anne Kathrine
    Siden der ikke findes dumme spørgsmål får du nu her et par fra mig.. :) Hvad betyder ÅOP? Og hvordan tjener jeg penge gennem investeringsforeningerne? Er det i kraft af udbytte eller fordi min andel af investeringsforeningen stiger eller hvordan? Jeg vil gerne købe mig ind i SDG Invest, men forstår ikke hvordan jeg kommer til at tjene penge.. Tak for et godt skriv, det er guld værd for en nybegynder som mig!
    • Linnéa Schmidt
      Hej Anne Kathrine, Tak for dine spørgsmål. ÅOP står for Årlig Omkostning i Procent, og er et samlet tal på det du betaler investeringsforeningen for at administrere dine penge. Du kan tjene penge på begge ting --> positivt afkast (at kursen stiger) og direkte afkast (udbytte). Nogen fonde giver dog ikke udbytte (akkumulerende). Giver det mening? :) Mvh, Linnéa
  • Maria
    Hold op du er sej - stor respekt fra mig!

Leave a comment