fbpx

Investering til børn for frie midler

Investering til børn. Oktober 2021

Kære du,

Håber at du, inden du læser dette indlæg om investering til børn, har kigget på mit indlæg om den traditionelle børneopsparing. Det er nemlig en god idé først, at fylde denne kontotype op, inden du begynder at investere for frie midler. Når du så har fyldt den traditionelle børneopsparing op med de 6.000 kr. pr. år eller har nået det maksimale beløb på 72.000 kr. som man må indskyde ialt på en traditionel børneopsparing, så er du klar til at læse videre her 🙂 –Og det er du selvfølgelig også velkommen til, hvis du bare er er nysgerrig på, hvordan det fungerer.

Investering til børn for frie midler

Investering til børn

Når man fyldt den traditionelle børneopsparing op og er så heldig at have mulighed for, at spare yderligere op til sit barn, findes der nogle forskellige muligheder.
Inden vi går igennem mulighederne, vil jeg hurtigt tage dig igennem gaveregler og skatteregler som man skal have styr på, inden man går i gang med at investere.

Gaveregler:

År 2021 må man give sit børn, stedbørn, børnebørn, stedbørnebørn og oldebørn 68.700 kr. pr. år. Kommer man over dette beløb, betales der gaveafgift på 15%. Hvis du er i tvivl om, hvem du må give en pengegave uden at betale afgift, så prøv at beregne dette på Skats hjemmeside (Overskrift: “Beregn gaveafgift”).

Skatteregler:

Barnet har et såkaldt frikort. Dette kan udnyttes så barnet faktisk får et skattefrit afkast. For at gøre dette, skal der oprettes et frikort* til barnet. År 2021 er frikortet for personer under 18 år 36.900 kr. Dette betyder, at barnet kan have et afkast på 36.900 kr. uden, at skulle betale skat. Til eksempel: investerer du 100.000 kr til dit barn og får 7% i afkast et år, så er afkastet 7.000 kr. Dette skal der betales skat af (vi udgår fra kapitalindkomst og sætter skatten til 37%): 7.000 kr. x 0.37 = 2.590 kr. Dette er langt under grænsen på de 36.900 kr. og barnet betaler derfor ikke skat på afkastet. Og pengene, som nu står i 107.000 kr. kan fortsætte med, at vokse det næstkommende år.

Virkelig mange spørger, om det har en betydning HVEM der indbetaler penge til barnets depot.
Svaret er således:

Hvis forældre indbetaler: Skat på løbende afkast (udbytter og renter) går på forældre, kursgevinst på barnet.
Hvis bedsteforældre (eller andre) indbetaler: Al skat går på barnet.

*Du opretter frikort til barnet via Skats hjemmeside (Overskrift: “Hovedkort, bikort og frikort”) eller søg på “frikort til børn under 15” i din webbrowser.

Investering til børn for fri midler – De muligheder du har:

(…i den rækkefølge som vi i Moneypenny ville prioritere)

  1. Depot for mindreårige
    Denne type konto har mange navne. Det kan f.eks. hedde gavekonto, børnebørnskonto eller noget andet. Dog er det præcis samme type konto, en konto med et depot tilknyttet, som tilhører barnet. Marlene, som er en af forfatterne til bogen “Alt du skal vide om børneopsparing” viser i bogen hvordan hun og hendes mand investerer til deres drenge via eget depot i Nordnet. For at barnet skal kunne få et skattefrit afkast, skal man investere i produkter som går som kapitalindkomst. Oftest akkumulerende fonde, obligationsfonde og ETF’er (dog skal fonde eller ETF’er ikke findes på Skats positivliste, da de så går som aktieindkomst. Du finder denne liste på Skats hjemmeside, direkte link HER – se under “Liste over aktiebaserede investeringsselskaber”). I bogen har vi samlet en liste med produkter som går som kapitalindkomst pr. 2021.
  2. Aktiesparekonto (ASK)
    Du kan sagtens starte en ASK til dit barn i din bank. Saxo har ikke denne mulighed for børn endnu, og Nordnet har ikke ASK endnu. Afkastet på en ASK beskattes efter lagerprincippet og med en løbende skattesats på 17%. Der er et loft på hvor meget du må indskyde på en ASK (102.300 kr. 1. januar 2021 -). ASK er en lukket skattemiljø, så du behøver ikke tænke på hvad du investerer i. Dog er det ikke alle investeringsprodukter du må købe. Skat beskriver det sådan her:

    “Fra 1. januar 2020 kan der også investeres i aktiebaserede investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 B og desuden har registreret sig hos Skattestyrelsen. Se listen over aktiebaserede investeringsselskaber for 2021.

    Det gælder dog kun, hvis:

    • De aktier og anparter, der står på listen, er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller
    • De investeringsbeviser, der står på listen, er omsættelige.
  3. Aldersopsparing (AO)
    Du kan starte en Aldersopsparing til dit barn via din bank. Her er maksimale indskud 5.400 kr. pr. år (2021) og pengene kan ikke hæves før pensionsalder. AO er en type pensionsopsparing, og den har den fordel, at afkastet beskattes med PAL-skat på 15.3%.
  4. Tobi
    Det er mange i Moneypennygruppen som spørger om Tobi. Tobi er en mulighed du har udover den traditionelle børneopsparing. De bruger, lige som i punkt 1, depot og kapitalindkomstbeskattede produkter for at barnet skal kunne få et skattefrit afkast op til frikortsgrænsen. De tager gebyr for at hjælpe dig. Jeg synes Tobi mest kan sammenlignes med depot til mindreårige hos Nordnet hvor du f.eks. har sat en automatisk månedsopsparing op. Forskellen er, at Tobi tager et gebyr for deres service. Tobi giver dig altså ikke noget unikt, men de hjælper dig med, at gøre det nemt. All and all, så synes vi det er et fedt initiativ, men du kan sagtens gøre det selv til et lavere gebyr. 🙂

Flere muligheder?

Så er vi kommet igennem de muligheder du har, når du investerer til dit barn for frie midler. Kommenter endelig hvis du har spørgsmål. Og vil du læse nærmere om mulighederne, så anbefaler jeg at du køber enten vores e-bog eller vores trykte bog “Alt du skal vide om børneopsparing”. Her skriver vi også kort om f.eks. familielån.

Vi sender updates, nyheder med mere omkring aktiemarkedet, nye artikler på bloggen, vores produkter med mere på vores nyhedsbrev, som du finder link til på knappen herunder:

 

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment