fbpx

“Jeg venter lige til der er liiiidt mere luft i budgettet til at investere!” Skrev Søren.

Det er en meget kendt myte at man tror, at man skal være millionær for at kunne investere. Nå, ja måske ikke helt millionær, men så i hvert fald have mange penge i overskud.
Men lad os lige kigge på denne myte. Måske er det en gammeldags ting der hænger ved. I gamle dage, havde man fysiske værdipapirer liggende i en fysisk portefølje. Idag foregår aktiehandel online og det er ligeså nemt at oprette et aktiedepot som en almindelig bankkonto.

En fyr i mit netværk skrev en dag til mig, efter at jeg havde skrevet lidt om et foredrag Linnéa og jeg havde holdt. Lad os kalde ham Søren.

 

Søren skrev: “Hey AC – det kunne være spændende at høre om de der aktiegrupper. Jeg ved dog ikke om det er aktuelt liiiige nu. Jeg har ret mange udgifter for tiden… Men når tid er, så kunne jeg godt tænke mig at se om investeringer er noget for mig.”

 

Jeg skrev lidt måske en smule provokerende tilbage til Søren:

 

 “Hey Søren, hvor meget tror du egentlig der skal til?

 

Og så svarede jeg ham også pænt: “ Jamen det er altså virkelig også en spændende verden. Der er desværre så mange der tror at investeringer kun er for rige mænd eller store firmaer med masser af penge, men faktisk er det omend endnu mere vigtigt for alle med “for få” penge på hånden, netop at få dem til at blive til endnu flere. Og det vil vi gerne prøve at ændre på folks holding omkring. Så helt almindelige danskere ikke går glip af den gevinst/afkast der kan være ved at investere. Faktisk kan man starte med at investere for blot få hundrede kroner om måneden. Så selvfølgelig er det også aktuelt for dig ;o) Men jeg forstår godt hvorfor du tænker sådan, -vi venter til der er mere luft i budgettet, sådan tænker de fleste.”

 

Søren var hurtig til at skrive tilbage igen: “Hmm få hundrede kroner siger du..? Du har helt ret. Jeg troede man skulle ha minimum 25-50.000 kr for at komme igang.”

 

Søren præsenterer en meget almindelig holdning blandt danskere. Og hvor er det ærgerligt, for alle dem der ikke investerer, går glip af det mulige afkast som alle dem der investerer får del i. Det gennemsnitlige markedsafkast har de sidste mange år ligget på 7%. Dette må siges at være langt mere attraktivt, end at have sin opsparing stående på en nul-rente konto hvor pengene over tid bliver mindre og mindre værd på grund af inflationen.
Og tilbage til det med et online aktiedepot. Idag er der mange gode udbydere som kæmper om kunderne, og der bliver derfor konkurrence om at tilbyde attraktive priser på kurtagen, som er handelsomkostningen ved et køb og et salg. Så derfor bliver det billigere for den enkelte dansker at handle aktier selv. Mange af online udbyderne tager tilmed ikke et depotgebyr som de gør i bankerne. Hvis man har en bankmand til at handle for sig, koster det også penge, så alt i alt, er der mange penge sparet ved at sætte sig ind i det selv. Og det er altså ikke så svært som mange gå og tror.

 

Og husk, at man kan starte med få hundrede kroner om måneden! 

 

Ved handelsplatformen Nordnet kan man for eksempel oprette en månedsopsparing hvor man én gang vælger nogle fonde som passer til ens kriterier, ud fra et spørgeskema, og så laver man en månedlig overførsel. Hos Nordnet er denne på minimum 500,- om måneden, men man kan sagtens pause den i en eller flere måneder præcis som man ønsker. Derefter foregår det automatisk, at depotet handler for en så man er ligeligt fordelt i de 4-5 fonde man har valgt. Dette er et super produkt som Nordnet har lavet, og handelsomkostningerne er minimale. Så man behøver derefter ikke bruge tid på at handle, men kan kigge ind i depotet og følge med når man har lyst.
Der udover har mange af bankerne idag deres egne såkaldte robo advisors (intelligent investering) hvor man via en app kan investere helt ned til 100,- om måneden. De hedder for eksempel June, Nord.investments, Munnypot og Nora med flere.

 

Med disse smarte nye tiltag har næsten ALLE råd til at investere!

 

Kh
Ann-Christina

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment