Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Kan man time markedet?

Kan man time markedet?

Kan man time markedet?

Når man er ny som investor ... blandt alt andet, som er så nyt, så føler man også, at alle taler om, om det virkelig er den rette tid at begynde nu? Nu står jo markedet så højt, og alt er så dyrt. Skal man vente? Jeg har hørt denne snak, siden jeg startede i 2015, og jeg ved, at det en dag er sandt. No doubt ... men spørgsmålet er bare hvornår? Jeg tror ikke, jeg kan time markedet. Så jeg fortsætter med at investere regelmæssigt hver måned og rører ikke pengene i min langsigtede portefølje.

Holder du dine investeringer i 20 år, så får du aldrig et negativt afkast

Ja, det viser i hvert fald denne undersøgelse, som jeg fandt. Nu kan man selvfølgelig ikke garantere dette for fremtiden, men i en undersøgelse lavet af Charles Schwab Company år 2012, hvor de kiggede på det amerikanske indeks S&P500 mellem 1926 – 2011, kunne de se, at en 20-årsperiode aldrig giver et negativt afkast. 

Deres undersøgelse viste, at jo længere du holder fast i dine investeringer, desto mindre volatilitet får du (altså udsving i porteføljen). Holder du fast i dine investeringer i 1 år, så er ’range of return’ f.eks. +54% och -43.3% (se tabellen nedenfor, find kilden HER).


Year Range of return: (positive return / negative return)

1-year period: +54% / -43.3%

3-year period: +31.1% / -27%

5-year period: +28.6% / -12.5%

10 year period: +20.1% / -1.4%

20 year period: +17.9% / +3.1%



Prøver du at time markedet, kan du gå glip af de bedste dage!

Når man prøver at time markedet, så er det muligt, at du går glip af børsens bedste dage. Ja, selvfølgelig også de dårligste dage, men det har vist sig være virkelig vigtigt, at du er på markedet de bedste dage. Nedenfor ser du en graf, som bruges, når man vil argumentere for, at det er godt at holde godt fast i sine investeringer, også når det er blæsevejr. Det vigtigste er at være på markedet. Figuren viser, at det mange gange kun er en kort periode, som står for en stor del af dit afkast.


Har du ikke investeret lige i denne periode, de bedste dage, så kan dette påvirke dit afkast ret meget.

Der findes en hel del investeringsløsninger derude – strategier, som siger at kunne time markedet. Men jeg synes ikke, disse er særlig lang tid in the spotlight. Hvis du spørger mig, så tror jeg helt sikkert, at det er ærlige forsøg på at time markedet, men problemet er, at der ikke er nogen, der ved, hvordan børsen ser ud i fremtiden ... De, som klarer det, har sjældent gjort det over længere tid. Jeg har f.eks. endnu ikke læst om investeringsfonde, som konsekvent under længere tid har gjort det bedre end indeks (kommenter gerne, hvis du har et bud eller et studie :)).


Ja, nu skriver jeg dette, men selvfølgelig findes der bedre eller værre tidspunkter at købe eller sælge. Det gør der, fordi markedet er volatilt, og at vi investorer i høj grad er drevet af følelser. Det store spørgsmål er bare, hvordan vi kan vide hvornår? Bare fordi det har været bull market (positiv trend) i lang tid, så betyder det ikke, at vi haft de bedste dage endnu. Måske skal vi endnu længere op, inden det er tid til en korrektion igen. Dette kan jeg umuligt svare på, og jeg kender ikke nogen, som med 100% sikkerhed kan det ... :)


Så jeg er langsigtet. Jeg holder fast, og jeg køber mere. Hvordan gør du?


Ny data fra HartfordFund 1993-2022:
"Good Days Happen in Bad Markets"

Her er endnu lidt statistik som jeg gerne vil du skal tage med dig på din investeringsrejse - og tænke på når din hjerne prøver at overbevise dig om at du nok kan finde ud af det der med at time markedet ;)


  • "Good Days Happen in Bad Markets"

    Data indsamlet mellem 1993-2022 viser at 78 % af de bedste dagene (altså de dage med højst afkast) sker i et bjørnemarked eller indenfor 2 måneder i starten af en tyrmarked.
    (Evt. nye begreber kort forklaret: Bjørnmarked er når markedet går nedad, og tyrmarked er når det går opad)


  • Du mister afkast ved at gå glib af de bedste dage

    Ved at gå glib af de 10 bedste dage i en 30-årsperiode (kun 10 dage!) kan du halvere dit afkast... Hvordan skal du eller jeg vide hvornår de10 dage er under en 30-årsperiode...?
Skulle du misse 30 af de bedste dage, ja så skulle dit afkast være 83 % lavere end om du bare havde holdt fast og ikke prøvet, at time markedet.


Kilde til grafik og mere info finder du HER.

Skal man investere alt på en gang eller sprede det ud?

Er man ny med aktier og fonde og er usikker på, om det er nu, man skal starte, vil jeg bare sige, at hvis det var mig, ville jeg starte med det samme. Ikke med de store penge, men starte med sin månedsopsparing. Det bedste, vi har, når det kommer til investering, er tid. TID. Så jeg synes bare, man skal begynde ... Dette sagt med antagelsen om, at det drejer sig om penge, du kan undvære i lang tid. Gerne min 10-15 år. Har du en større pose med penge, så føles det måske bedre, hvis du spreder dine investeringer ud over tid. Med fokus på føles bedre. For spørger du mig, så er det vigtigste at være med på markedet. The sooner the better. Men så skal man være klar over, at det godt kan være sådan, at markedet går 30% ned over de kommende måneder. Og det skal man have det ok med. Fordi man er langsigtet. Derudover siger beregninger på historisk data, at sandsynligheden for et bedre afkast øges med tiden, man investerer. Det vil sige, hvis du virkelig er langsigtet, betyder det ikke lige så meget, hvornår du gik ind.


3 Kommentarer
Kasia
Slået op den  14/02/2023 17:37 Hej Linnea 😃 Har I ikke haft en “ beregner “ på hjemmesiden her før ? Synes , jeg har brugt den tidligere men kan desværre ikke finde den nu igen 😄 Elsker jeres hjemmeside og blog 😘
Linnea
Slået op den  14/02/2023 21:29 Hej Kasia, Tak for dit besked, hvor bliver jeg glad at du kan lide vores hjemmeside og blog! :) Som svar på dit spørgsmål: Jo, det har vi haft men når vi skiftede til ny hjemmeside hvor vi kunne samle alle vores aktiviteter kunne den desværre ikke komme med da den var programmeret til wordpress. Du kan dig finde den her: https://sub.moneypennyandmore.dk/penny-tools/ ;) Kh, Linnéa
Michelle
Slået op den  03/04/2023 09:32 Hej Linnéa Mange tak for dette indlæg. Det var et tiltrængt spark bag, til at stoppe med at gå og lurepasse markedet og bare komme i gang 😄 Jeg er lidt i tvivl om hvordan det kan være, at man mister så meget, ved at gå glip af de 10 bedste dage, for man får vel bare det afkast, som er differencen mellem indskud og salgspris, medmindre selvfølgelig, man har købt udbytteaktier? Og markedet kan jo gå ned igen kort efter et opsving? 🤔 Med venlig hilsen Michelle
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt