fbpx

Ligestilling giver bedre afkast til aktionærer

Ligestilling giver bedre afkast

I torsdags kom vores rapport Pennyrapporten ud, hvor vi har analyseret ligestilling, eller kønsdiversitet, i danske børsnoterede virksomheder. Ann-Christina og jeg, sammen med vores fantastiske praktikant Jakob Hune Toxvig og de mega seje kvinder bag GoGetty, har arbejdet mange timer for at kunne udgive en rapport som vi håber vil få fyret op for diskussionen omkring kønsdiversitet i danske virksomheder, og som vi håber vil komme mange private investorer til gavn. I slutningen af dette indlæg, vil du kunne læse min preliminære analyse af afkast i forhold til kønsdiversitet i de virksomheder vi har analyseret i Pennyrapporten. Denne analyse er ikke med i rapporten da den stadig er baseret på tynd data så dette er det eneste sted du vil kunne læse om den.

Jeg har selv længe savnet en lignende rapport, da jeg som privat investor synes diversitet er et interessant parameter, som er noget man kan tage med i sine overvejelser, når man vælger sine aktier.

Har du brug for kilder på studier omkring hvordan kønsdiversitet påvirker en virksomhed (hårde som bløde værdier) så læs endelig vores review artikel som starter på side 16 i rapporten. Du finder også alle disse kilder i slutningen af rapporten – hvor du btw også kan kigge direkte på den virksomhed du er interesseret i.

Kort om resultater

I rapporten har vi brugt GoGetty scores til at inddele virksomheder i tre forskellige lister afhængigt af deres kønsdiversitet ved magtpositionerne. GoGetty scores tager højde for diversitet både i bestyrelse og direktion.

Her er den gule liste, de 14 virksomheder på den danske børs med højest kønsdiversitet ved magtpositionerne.

Vi har prøvet at finde en positiv vinkel i rapporten. Det er dog uundgåeligt at bemærke, at hele 48 virksomheder (ca 36%), altså mere en hver tredje virksomhed, har 0 kvinder i bestyrelse eller direktion. Du kan finde disse på den røde liste. “Of note” er, at Small Cap virksomheder er meget overrepræsenteret på den røde liste.

Når vi kigger på virksomheder som har minimin én kvinde i bestyrelse ELLER direktion så ser tallene bedre ud. Men mange studier har vist at man skal op i 30% kvinder, eller gerne minimum 3 kvinder for, at man kan opnå en kønsdiversitet som gør en forskel på virksomhedens bundlinje og bløde værdier.

 

Arbejdet med rapporten

Behind the scenes. Data insamledes i starten af juni 2019 af Ewelina og Helene fra GoGetty, og i løbet af juni og juli, lavede Jakob og jeg selv analysen. I slutningen af juli og igennem August, lavede Ann-Christina det lækre design (I love it!) på rapporten. Ewelina og Helene gjorde et godt job med at redigere og læse korrektur på rapporten. Meget af arbejdet foregik online, med møder på facetime og telefon, i sommerferiedage, og nogen dage med skrigende barn om benene. Alt i et produktivt, kreativt og dejligt miks. 🙂

 

Ligestilling giver bedre afkast – den gule liste outperformer

Kønsdiversitet leder til et øget aktieafkast, det har man mange studier der viser (se mange af kilderne i Pennyrapporten). Inden jeg viser de resultater vi har fået fra denne analyse, vil jeg pointere, at det er lidt en quick and dirty analyse. Vi har god data om længerevarende udvikling vedr. afkast i vores virksomheder (jeg kiggede nu på 10-årsafkast), men vi har ingen længerevarende data vedr. kønsdiversitet over tid (kun snap shot fra 2019). Derfor er det endnu svært at på en akademisk og korrekt måde at spore om diversitet skaber højere afkast i lige dette data set. Men det er alligevel en analyse jeg i hvert fald gerne ville have kigget lidt på.

En rigtig fin analyse ville det altså kunne blive hvis vi havde haft diversitets-data OG aktieafkast på alle de virksomheder vi kigget på. Den data har vi desværre ikke. Så tag resultaterne med et gran salt, og for mere akademiske studier omkring kønsdiversitet og afkast kig bland Pennyrapportens kilder eller brug f.eks Academia (der har jeg fundet mange interessante, f.eks denne om kristisk masse eller denne med data fra Tyrkiet (der findes der masser! :)). Du kan logge ind gratis med din google konto).

Resultat 1 – Ligestilling giver bedre afkast

Hvad jeg har, er et snapshot på kønsdiversitet år 2019 og et aktieafkast de seneste 10 år (trukket fra Nasdaq). Afkast fra aktier blev registreret ved Københavns Fondsbørs ved lukketid d. 11. juni 2019. Alle virksomheder havde ikke 10-årsafkast, se hvor mange fra hver liste som var med i analysen:

Gul liste: 11/14
Turkis liste: 58/72
Rød liste: 46/48


Denne analyse viser, at højere kønsdiversitet giver bedre afkast. Der er ikke lavet statistik på dette (et hurtigt t-test gav p=0.004 mellem den gule og den røde liste – men udsving (SD) er også ret enorme :)). Jeg imødekommer alle som vil lave denne analyse på en akademisk måde, I would love hvis nogen på en akademisk måde ville kigge på sammenhængen mellem kønsdiversitet og afkast i danske virksomheder. De præliminære data ser jo spændende ud i hvert fald. 🙂

Da der er en del Large Cap på den gule liste, ville jeg bare lige hurtigt lave en sammenligning mellen de Large Caps som er på den gule liste sammenlignet med resterende. Det vil sige 7 mod 28 st (dem som havde data for 10-årsafkast). Her er resultaterne:

Også i denne lille uakademiske undersøgelse virker det til, at de virksomheder med mere kønsdiversitet giver et bedre afkast på en tidshorisont på 10 år. Nu har jeg kun kigget på Large Cap, og det ville være interessant at lave lidt flere undersøgelser. Måske deler jeg dem i et senere indlæg. 🙂  Hvis bare døgnet havde 28 timer… 😉

Hvad synes jeg?

Kønsdiversitet og ligestilling er et svært emne. Det er multifacetteret, og der findes ikke en nem løsning. Hvad der påvirker det, er vel hvordan det har set ud historisk, hvordan miljøet er og at man stadig har rekrutteret fra sit netværk. Derudover er det ikke så mærkeligt, at man finder så mange grupper som er ens – vi som mennesker kan bedst lide at arbejde sammen med mennesker som ligner os selv. Så det kræver noget ekstra, eller måske “ekstra muskler” som Helene sagde til paneldebatten om Pennyrapporten, for at få en øget kønsdiversitet. Og det er også det vi ser i rapporten, at Large Cap, altså de store virskomheder med de mange muskler, er bedst til kønsdiversitet ved magten. Jeg var i ret lang tid imod kvotering, men i dag er jeg for det. Ikke fordi jeg tror kvinder er bedre end mænd, overhovedet ikke, men jeg synes det går for langsomt. Mænd har altid haft overhånden når det kommer til magten, så er det ikke en god ide, i det mindste at give kvotering et skud? Når der nu er så mange studier som viser, at det er godt med kønsdiversitet ved magten. Ikke kun økonomisk, men også for innovation, kreativitet og ikke mindst trivsel på arbejdspladser. Derudover fandt jeg et studie som viste at kvotering faktisk øger kompetencen hos dem som bliver ved magten. Kvotering er altså en måde at øge kompetencen, eller måske mere at FOKUSERE på kompetencen hos de mennesker som skal sidde ved magten, og som på mange måder styrer vores samfund. Jeg skrev en kronik på svensk om vægten af mangfoldighed ved magten og du kan finde den HER.

Jeg håber vi kommer til at se bedre tal i næste års undersøgelser om kønsdiversitet ved magten i børsnoterede danske virksomheder. Du kan btw læse en artikel om Pennyrapporten bl.a. i Berlingske HER. 🙂

Kommenter endelig med input!

 

Forresten – kig på denne video for at se kommentarer om Pennyrapporten fra eventet d. 29 august: 

 


 

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment