Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Livsstilsinflation

Livsstilsinflation

Livsstilsinflation - og hvorfor man bør undgå den

Livsstilsinflation handler om, at jo flere penge du har til rådighed, jo flere penge bruger du. Noget som jeg selv har været ramt af, desværre! Men jeg har også taget ved lære af det! Derfor vil jeg gerne dele nogle råd, som kan hjælpe DIG med at undgå livsstilsinflation i din egen økonomi.


Ved at undgå livsstilsinflation, kan du nemlig opnå en meget større sikkerhed og fleksibilitet i din privatøkonomi og dermed også i dit liv :)

Et eksempel på livsstilinflation:

Som 14-årig har du været vant til at få lommepenge af dine forældre, 200 kr. om måneden, som kunne dække en tur i biografen, en pizza med vennerne eller lignende. Og det dækkede fint dit behov. Som 15-årig får du så dit første fritidsjob og tjener 1200 kr. om måneden. De penge får også "ben at gå på", fordi du bor gratis, mor og far betaler mad, mobil og tøj, så du sætter dit forbrug op. Du bliver 18 år og får nu ca. 3.000 kr. i løn hver måned. Fedt! Du bor stadig hjemme og har ikke de store økonomiske forpligtelser, men betaler selv dine byture, tøj, mobil, men bor fortsat gratis hos mor


og far, så mad og tag over hovedet skal du ikke tænke på. Du skal nu flytte hjemmefra, fx for at læse og du får nu SU og et bedre betalt studiejob. Når du når til enden af hver måned, så står der et mindre beløb på kontoen, så alt er jo fint. Det kører rundt. Men du oplever aldrig overskud. Og du er egentlig træt af at studiejobbet stjæler tid i eksamensperioden, men du bliver nødt til at tage vagter, fordi det hele skal køre rundt...

Min egen oplevelse med livsstilsinflation

Jeg har selv oplevet at have gode fritidsjobs, hvor der altid var flere vagter at få, og med et fleksibelt studieskema kunne jeg nemt tage ekstra vagter. Dengang tænkte jeg FEDT, jeg behøver aldrig sige nej når veninderne spørger om man skal en tur med i byen eller ud at spise. Dét var min oplevelse af livsstilsinflation og af, at jeg ikke tænkte særlig langt frem. Jeg levede fra måned til måned og satte sjældent penge til side til uforudsete ting. For så kunne jeg jo altid få nogle ekstra vagter til at dække mit pengebehov den måned. Men det er en usikker måde at styre sin privatøkonomi på, fordi pludselig var det min økonomi som styrede, hvordan jeg brugte min tid og det gør livet ufleksibelt.

At tage ved lære og "vende skuden"

Dét har jeg taget ved lære af! Når jeg ser tilbage på hvad jeg egentlig har tjent af penge, både som folkeskole-elev, da jeg gik i gymnasiet og i min tid på universitet, så har jeg tjent rigtig mange penge. Og jeg har brugt rigtig mange penge. Fordi jeg altid bare brugte hvad jeg havde. Det var først da jeg blev færdig med at læse, at jeg helt bevidst undgik livsstilsinflationen. Fordi jeg blev bevidst om hvad det var, at jeg havde gjort. Jeg havde jo levet fint, rigtig fint, på det budget jeg havde som studerende. Så det holdt jeg fast i, så godt som jeg overhovedet kunne. Ikke noget med at shoppe dyrere


mærker eller mere tøj, ikke noget med at gå oftere på restaurant eller flere rejser. Jeg holdt simpelthen fast i de vaner jeg havde. Og pludselig var der over


skud på kontoen. Så begyndte det pludselig at være lidt sjovere, for hvad ville jeg så egentlig gerne bruge mine penge på? Ja, det er en helt anden historie :)

Mine råd til at undgå livsstilinflation:

1. Vær bevidst om din indtægt

Sørg for at inddele din indtægt i kategorier og tag det op til genovervejelse hver gang du oplever en stigning i indtægt. Du kan måske ikke sætte en større procentdel af til opsparing som studerende, men det kan se anderledes ud, hvis du stadig bor hjemme eller netop har fået et nyt job med en højere løn. Undgå at de ekstra penge bare forsvinder i tankeløst forbrug, dit fremtidige jeg vil takke dig for det :)

2. Vær bevidst om dit forbrug

Skriv det ned! Hvad bruger du egentlig dine penge på hver måned? Og er det dét du allerhelst vil bruge dine hårdttjente penge på? Du kan dokumentere det i en notesbog eller gøre brug af en forbrugs-tracker, som Moneypennys egen AC har designet og som kan printes igen og igen, når du først har købt den. Her kan du vurdere dit forbrug som nice-to-have eller need-to-have, og arbejde bevidst om enten at fastholde eller tilføje gode vaner til dit daglige forbrugsmønster.

3. Sæt et mål (eller flere)

Sæt et mål for hvad det er, at du vil bruge de sparede penge til. Fx den tur sydpå med veninder og venner, som I altid snakker om, men aldrig får arrangeret, fordi I jo også lige skal have pengene til det. I kan gøre det til en fælles udfordring i venindegruppen og støtte hinanden i at fastholde de gode vaner :)


    .....Pay-Yourself-First


Derudover så kan du også begynde at overveje hvordan du vil pay-yourself-first. Pay-yourself-first er et udtryk for hvordan man sørger for at investere i ens fremtid. Et eksempel på dét er, at jeg har oprettet en Aldersopsparing, som der investeres igennem hver eneste måned. Dét beløb går til min fremtid og er altså ikke et beløb jeg på nogen måde regner ind i hvad jeg har til rådighed i månedens budget. Du kan læse mere om Aldersopsparingen her. Et andet eksempel er, at investere i fx aktier eller fonde med frie midler. Man kan vælge en udbyttestrategi, som på sigt kan forsøde tilværelsen eller helt erstatte behovet for en fast månedlig lønindtægt (det var den fleksibilitet jeg nævnte tidligere ;) ). Du kan læse mere om Linnéas erfaring og arbejde med udbytte i hendes bog her.


Jeg håber du, eller en du kender, kan få gavn af rådene, og skriv gerne hvis du har flere råd til hvordan man kan arbejde bevidst med at undgå livsstilsinflation i en kommentar herunder :)

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt