fbpx

Mine mål for 2020

-Indlægget indeholder affiliate links –

Mine mål for 2020

(OBS. Lidt personligt indlæg, som ikke kun fokuserer på privatøkonomi og finans. Men alt hænger vel lidt sammen da jeg jo sparer op til min drøm om, at få mere tid til at fokusere 100% på glæde og balance i livet :))

Vigtigheden i at skrive sine drømme og mål ned!

Det er altid en god idé, at skrive sine drømme og mål ned. Når man skriver dem ned, altså skaber et dokument som man kan kigge på (og kigge tilbage på), bliver målene og drømmene med det samme meget mere konkrete. Det bliver et dokument man kan motiveres, og inspireres, af.

Jeg synes det hjælper at skrive alle typer af mål og drømme ned og hvorfor man vil nå lige dette mål. F.eks. indenfor investering er det vigtigt, at finde dit WHY. Hvorfor vil du investere? Hvor finder du din motivation til at spare op/investere? 🙂

Nå, tilbage til fokus. Hvad er så mine top tre mål for 2020? Hvad vil jeg nå, hvad vil jeg føle..?

 

1. GLÆDE

Et af mine mål for 2020 er, at føle mere glæde. Det vil sige, at jeg vil lave mere af det som gør mig glad. For mig, og sikkert for mange andre, handler det primært om at være sammen med familie og venner.  Men jeg bliver også meget glad af, at lave research indenfor investering, skrive blogindlæg, arbejde med Moneypenny og hjælpe andre med at komme i gang.

Så hvilke konkrete mål har jeg, for at føle mere glæde i 2020?

  • Nogle skærmfrie aftentimer hver dag.
  • Arbejde en dag i ugen med Moneypenny, skrive og researche.
  • IKKE sætte for høje mål. At skrive ned hver søndag, hvad jeg gerne vil nå den kommende uge, put the bar low for, at minimere risiko for stress.
  • Lade hver ting tage sin tid. Det vil sige, at jeg vil prøve at sætte tid af til specifikke opgaver. F.eks. 25 minutter til at svare på mails, 2 timer til at researche på et blogindlæg. På denne måde håber jeg, at få en følelse af, at jeg har nået noget 100%. Jeg har ofte så mange bolde i luften, at det ofte føles som at jeg ikke når helt i mål med noget.

2. BALANCE

Jeg vil finde en bedre balance i 2020. 2018 og starten af 2019 var ret turbulent på mange planer. Foruden at det mest fantastiske skete i 2018 (fødslen af min datter) var der mange ting, som ikke helt gik som jeg havde håbet på. Men jeg prøver på i dag, at se det som skete som en læring. Jeg har også haft alt for høje krav og mål som, set i bakspejlet, var helt urealistiske at nå (for mange bolde i luften altså, koblet til mit mål her ovenfor :)). Jeg tror at hvis kroppen fungerer godt, så fungerer hovedet også godt. Så hvis tager jeg hånd om kroppen, vil jeg finde en bedre balance og energien til at fokusere på det jeg synes er vigtigt.

Derfor er mine konkrete mål: 

  • Mere træning. Classic.. 😉 Har ikke trænet siden jeg blev gravid i 2017. Jeg vil gerne begynde at løbe (altså det jeg nu kan med en bækkenbund som er lidt i stykker) og måske lave cross minimum en gang i ugen. Jeg har allerede et dokument på køleskabet til at sætte kryds i :).
  • Bedre mad. Jeg er ikke den store kød-fan, så jeg vil gerne spise kød maks to gange i ugen. Ikke mere. Derudover vil jeg gerne lave madplan og handle stort ind om søndagen.

3. OPSPARINGSMÅL

Jaaada! Selvf. har jeg også opsparingsmål. Igennem 2019 var jeg på barsel og delvist uden arbejde, så derfor havde jeg under den periode kun råd til, at investere 500 kroner om måneden januar-juli, og 1000 kroner i måneden august – december. Totalt 8500 kroner i 2019. Men jeg har betalt af på det sommerhus jeg ejer sammen med familie i Sverige, og lagt en hel del i min buffer. Så opsparingen er trods alt gået ok. Under 2020 skal jeg fokusere mere på min pengemaskine og på en “målopsparing”.

Mere konkret er mine opsparingsmål for 2020:

  • Investere min. 2000 kroner i måneden.
  • Spare op min. 1000 kroner i måneden til mit mål om at kunne tage på spa med min kæreste min. 3 gange i år.

Vision board

Hvordan visualiserer man sine mål for sig selv? Jeg gør det her på bloggen men også via et Vision Board. Her beskriver jeg med ord, farver og billeder hvad jeg gerne vil opnå i 2020 – både privat og professionelt. Du kan lave et selv på computer eller “klippe og klistre”-style. Op til dig selv 🙂

Tips for at finne inspiration er helt sikkert pinterest 🙂 

Hvad er dine top 3 mål for 2020? 

[subscribe2]

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment