Nordnets Månedsopsparing er en service, som investeringsplatformen Nordnet tilbyder. I dette skriv vil jeg komme ind på hvad Månedsopsparingen er og sætte den lidt i kontekst til investeringsverdenen, så du får en bedre ide om hvornår Månedsopsparingen kan være en god løsning for dig 🙂
Nordnets Månedsopsparing og dens fordele
Nordnet er en investeringsplatform, som især er kendt for sin Månedsopsparing, som er en funktion. Det er altså et navn på en funktion/service og ikke, som man måske kunne tro, en slags konto, depot eller lignende. Det er en funktion, som sørger for automatisk at investere dine penge, den 5. i hver måned. Du kan koble funktionen Månedsopsparing til alle dine depoter, f.eks. hvis du både har et depot til frie midler og et til pensionsmidler.
Der er 2 veje at gå, når du skal starte en Månedsopsparing:
- Investere i Nordnets egne indeksfonde, som du kan læse mere om her. Hvis du vælger denne løsning, så er mindstebeløbet 100 kr. pr. måned. (1*)
- Investere i andre indeksfonde og ETFer. Du kan læse mere om indeksfonde her og ETFer her. Hvis du vælger denne løsning, så er mindstebeløbet 500 kr. pr. måned. (2*)
Nordnet tilbyder også en test, som kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke indeksfonde, som kunne være relevant for dig 🙂 (3*)
Men fordi der er mindstebeløb, så betyder det ikke at bare fordi du ikke har 100 eller 500 kr. til investering HVER måned, at du ikke kan benytte Månedsopsparingen. Den handler KUN når der står mindstebeløbet tilgængeligt,- (eller det beløb du har sat den til). F.eks, hvis du overfører 250 kr. pr. måned, så vil Månedsopsparingen i ETFer og investeringsforeninger (funktionen) træde i kraft hver 2. måned istedet, ved 100kr. pr. måned, hver 5. måned osv. osv. 🙂
Ofte er det ikke en god ide at investere for mindre beløb, fordi man skal betale kurtage, som er et gebyr som platformen opkræver for at gennemføre handlen. Den overbevisning at man først kan begynde at investere når man har et stort beløb, er en af de overbevisninger som afholder mange nye investorer i at kaste sig ud i den fantastiske og spændende investeringsverden. Men med Månedsopsparingen giver Nordnet den enkelte investor muligheden for at investere uden at betale købskurtage. Det kan vi godt lide 🙂 Du betaler altså intet ved køb, og skal først betale kurtage når du sælger dine værdibeviser.
Så kort opsummeret er fordelene:
- du kan nøjes med at investere et lille beløb
- du betaler ikke købskurtage
- købet sker automatisk hver måned, så manglende tid er ingen undskyldning for ikke at investere 🙂
Månedsopsparingen i relation til investeringsverdenen
Med Månedsopsparing i ETFer og investeringsforeninger har du mulighed for at vælge indeksfonde og ETF’er, fra en liste som Nordnet tilbyder. Det er altså ikke alle fonde eller ETF’er som er på listen. Men der er dog et bredt udvalg at vælge imellem. Indkøb af fonde og ETF’er lægger sig op af en passiv investeringsstrategi. Du skal altså ikke selv sidde og analysere en masse aktier, én efter én, men blot udvælge én eller flere fonde, for derefter at lade dem klare arbejdet for dig.
Det smarte ved at købe sig ind i indeksfonde og ETF’er er at man automatisk diversificerer (spreder) sin investering. Det er en god ting at diversificere, fordi det mindsker ens risiko som investor. Dét kan være svært at gøre i enkeltaktier uden en større pengesum. Fonde og ETF’er i kombination med Månedsopsparingen kan være en god løsning for dig som vil investere mindre beløb, jævnligt. Det lægger sig op af den investeringsstrategi som kaldes dollar cost averaging, modsat lump sum, hvor man smider ét stort beløb på én gang.
Og et spørgsmål som også dukker op: hvornår kan jeg så sælge? Du kan altid sælge, men sørg for at have nok wiggle-room, så du ikke er tvunget til at sælge med et tab (husk at regne salgskurtage med). Investér ikke penge du skal bruge i en nær fremtid. Typisk nævnes 5 år som et minimum af år, når det gælder de mere langsigtede investeringer. Og husk: du har først virkelig tabt penge på handlen, hvis du sælger. Tid læger mange sår og faldne kurser 🙂
Men det må da koste noget?
Månedsopsparingen er til fri benyttelse, men Nordnet og investeringsforeningerne tager sig betalt for deres forvaltning af fondene og ETF’erne. Her skal du se efter ÅOP; Årlige Omkostninger i Procent. Jo lavere, jo bedre. Her skal du google den enkelte fond og ETF og se tallene efter. Du kan også se på deres udvikling historisk.
Du kan sammenligne ÅOP på fonde ved hjælp af Moneypennys tool, som du finder her.
Derudover er der forskel på beskatningen. Det er en god ide at tjekke på forhånd om dine planlagte køb beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst.
Hvis du er nået hertil og tænker: “En Månedsopsparing lyder som en god løsning for mig!”, kan du oprette dig via Nordnet her (affiliate link), og læse endnu mere om hvordan Linnéa har oprettet hendes depot med Månedsopsparing her. På den måde støtter du Moneypenny-netværkets arbejde gennem din oprettelse 🙂
5 Comments