Log ind
Log ind

Vores historie.

Facebookgruppen Moneypenny opstod i 2016, da Linnéa flyttede til Danmark fra Sverige og ikke kunne finde nogle fælleskaber for kvinder som investerede. I 2017 mødte hun Ann-Christina (eller AC som alle kalder hende) på en af de investeringscaféer Linnéa havde organiseret for gruppen. De to kom virkelig godt overens og havde en fælles drøm om at hjælpe og inspirere flere kvinder til at begynde sin investeringsrejse og tage magten over deres økonomi.

Det er nemlig den bedste følelse!


Facebookgruppen "Moneypenny - Kvinder som investerer" har over 59.000 medlemmer i Danmark og

sammen med sin norske søstergruppe har Moneypenny et fælleskab på over 100.000 kvinder i Skandinavien. 


Linnéa elsker at skrive, og AC elsker at layoute. Så udover at arbejde med Facebookgruppen skaber de også blogartikler, bøger og lettilgængelige værktøjer for at informere og inspirere. De holder også foredrag sammen, og i 2024 har de fokus på at skabe flere online kurser, webinarer og events til Penny Sisters, samt bøger og meget andet spændende.


AC og Linnéa er også initiativtagere til Pennyrapporten, Danmarks første rapport som kortlægger kønsdiversitet i danske, børsnoterede virksomheder. Rapporten er allerede lavet for 2019 og 2020. De håber på snart at få tid til at lave en ny rapport igen.


Allerede i 2019 ville AC gerne starte en medlemsklub fuld af events og læring for alle de seje kvinder i Moneypenny. Babybobler og fuldtidsarbejde satte disse drømme på pause, men i 2023 startedes deres klub Penny Sisters!


Vores vision.

Vores vision for Moneypenny er at inspirere flere danske og skandinaviske kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi. Gennem foredrag, bøger, blog, dialog, events, forum og netværk, inspirerer, uddanner og opmuntrer vi kvinder til at tage kontrol over deres økonomi, få højere økonomisk selvtillid, og hvis de vil – at begynde, at spare mere op og investere.

Ann-Christina Lykke Motzfeldt.

– Bare kald mig AC. Jeg startede med at investere tilbage i 2008, hvor markedet var helt i bund efter finanskrisen. Ud fra en enkelt anbefaling blev jeg nysgerrig og købte min første bog om aktier og slugte den på rekordtid. Derefter kastede jeg mig ud i den første investering i 2008 og er sidenhen bare blevet mere og mere bidt af dét.


Det gav mig lyst til at inspirere andre kvinder til det samme og vise at investering bestemt ikke er tørt eller kedeligt, men tværtimod rigtig spændende. Men eg følte jeg manglede nogen at dele det med og at sparre med, men kendte ingen andre i vennekredsen, der investerede. Jeg ledte på nettet efter økonomi- eller investeringsklubber for kvinder, men fandt dem kun i udlandet, hvor det virkede til at de var længere fremme end i Danmark.

I 2016 fandt jeg så frem til Linnéas Facebookgruppe Moneypenny og fandt lige præcis det forum, som jeg selv havde savnet. Jeg tog med til en af de første investeringscaféer, som Linnéa arrangerede, og der faldt vi bare godt i hak. I 2017 gik vi derfor sammen om at inspirere kvinder til at komme i gang med at investere og skabte sammen firmaet Moneypenny & More, som har til formål at styrke kvinder til større økonomisk frihed gennem blandt andet foredrag, events og meget mere. 


Lidt mere om mig:

Jeg er selvstændig Art Director (AD'er) med eget reklamebureau A FAIR AGENCY og derudover en stor investeringsentusiast siden 2008. Jeg  bor i Aarhus sammen med min mand og 3 skønne bonusbørn.

Linnéa Schmidt.

Hej!


Mit navn er Linnéa, og jeg vil seriøst gøre alt for at hjælpe dig med at tage kontrollen over din økonomi. Det er VERDENs bedste følelse at have styr på sin økonomi. At hjælpe og inspirere flere mennesker til dette, er min primære drivkraft i alt, hvad jeg gør, når det kommer til Moneypenny (og Ekonomiguiden, Moneypennys søstergruppe i Sverige).


Lidt mere om mig:

I 2009 blev jeg færdig som farmaceut og i 2014 med en doktorgrad i medicin. Så ... INGEN uddannelsesbaggrund indenfor økonomi og investering. Så hvordan endte jeg egentlig med at starte Facebookgruppen Moneypenny? Jeg begyndte at investere i 2015 og blev helt hooked. Jeg læste og lyttede til ALT jeg stødte på. Før 2015 vidste jeg knap nok hvad en aktie var og syntes generelt at økonomi var meget tørt og kedeligt. I dag holder jeg foredrag, skriver bøger og blogger om privatøkonomi og investering og jeg synes at det er langt fra tørt og kedeligt :)  

Jeg bor i Aalborg med min mand og vores to børn; Lærke og Mathilda. Jeg har de sidste 10 år arbejdet som kræftforsker og har nu sagt op for at arbejde med Moneypenny fuldtid.

Aktuelt hos Moneypenny

Vi har altid gang i nye initiativer for at udbrede viden og læring om investering.  Via knappen herunder, kan du se mere om alle vores mange initiativer.

 Vores kalender finder du HER.

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt