fbpx

Sådan startede jeg min månedsopsparing på Nordnet

I facebookgruppen Moneypenny snakkes der ofte om Nordnets månedsopsparing. Dette fordi det er en meget nem måde, at begynde sine investeringer på, uden at det skal tage så meget tid. Det er nok at starte med at overføre nogle få hundrede kroner for at komme i gang (dog minimum 500 kr hvis man bruger Nordnets månedsopsparing). En anden god ting ved Nordnets månedsopsparing er, at købskurtagen er gratis, det vil sige du betaler ikke noget gebyr for at købe fondsandelene.

Og husk nu, at få hundrede kroner kan blive til mange penge i det lange løb! Kig f.eks. på grafen herunder. 500 kroner om måneden i 25 år til 7% i årligt afkast (sammenlignet med om du ikke havde investeret). Fantastisk! Hver krone tælles 😉

 

Fordele og ulemper med Nordnets månedsopsparing

Fordele med månedsopsparingen på Nordnet

  • Absolut bedste –> Det er en autopilot, altså meget nemt hvis du ikke vil bruge tid på dine investeringer. Du behøver kun sætte det op en gang og så kører det af sig selv helt automatisk.
  • Du kan øge beløbet eller pause det når du vil (den køber heller ikke automatisk hvis der ikke er penge nok på depotet, så du vil aldrig gå i minus eller noget :)).
  • Gratis købskurtage

Ulemper/kommentarer til månedsopsparingen på Nordnet

  • Du kan ikke købe alle mulige fonde, det er kun et begrænset udvalg som Nordnet tilbyder (men spørger du mig er det rigeligt :))
  • Du er ikke fleksibel med hvilken dato du køber, det er altid den 5. i hver måned
  • Du kan maks vælge 4 fonde/ETF´er
  • Minimum 500 kroner

 

Sådan startede jeg min månedsopsparing på Nordnet

Jeg har altid sparet op og investeret i Sverige, men nu er jeg begyndt at flytte det hele over til Danmark. Jeg kan godt lide at lave det meste manuelt, da jeg er så glad for at investere, men for at teste det, har jeg også sat en månedsopsparing op på Nordnet. Og den viser jeg nu. Sådan her gjorde jeg:

  1. Jeg har sat en automatisk overførsel på 600 kr op, fra min konto i Jyske Bank til mit Nordnet depot. Som en helt almindelig overførsel fra ét kontonummer til et andet.
  2. Jeg har oprettet et ekstra depot i Nordnet som skal bruges til min månedsopsparing. Du kan også vælge, bare at have et enkelt depot. Det er helt ok. Det er bare mig som godt kan lide lidt struktur, så jeg har nogle forskellige depoter med forskellige investeringsstrategier. Vær opmærksom på, at du under “min økonomi” inde på Nordnet skal stå på det depot, som du vil oprette din månedsopsparing fra. Dette er selvfølgelig kun aktuelt hvis du gerne vil have flere end et depot. Kig lige på hvordan det ser ud hos mig her:Den lille kuffert (rød pil) viser, at det er dette depot som er tilknyttet månedsopsparingen. 🙂 Du kan sagtens tilknytte månedsopsparinger til mere end et depot. Det bestemmer du helt selv.
  3. Klik på det depot du har valgt og gå så op i fanen som hedder “fonde”, se screenshot herunder. Gå ind under månedsopsparing på børsen (rød pil).
  4. Nu er du inde hvor du skal vælge hvilke fonde du skal investere i. En idé kunne være, hvis du vil have 100% aktier er, at sprede dig i en global indeksfond. Sparindex har en fin globalfond, som jeg selv investerer i (dette er IKKE et råd eller anbefaling, du skal selvfølgelig selv bestemme hvordan du vil gøre det. Jeg viser bare hvordan jeg gør det :)). Du kan se hvad jeg valgt her. Lige nu har jeg 50% i danske aktier (passiv fond) og 50% i globale aktier (passiv fond). Du kan vælge op til 4 fonde, og du kan søge og vælge der hvor jeg har sat den røde pil i billedet her nedenfor.
  5. Og så er det bare at sætte den i gang. Husk at overføre fra din egen bank til dit depot i Nordnet inden den 5. i hver måned, så er du sikker på, at det bliver købt den måned 🙂

Du kan altid lave en manuel overførsel og købe lidt ekstra hvis du vil det. Men så koster det købskurtage som er gældende for helt almindelige handler i et almindeligt depot. Men du kan selvfølgelig også gå ind under dine indstillinger og ændre beløb til et højere lige den måned (så slipper du for kurtage) ;).

Har du nogle spørgsmål så kommentér endelig, så vil jeg opdatere indlægget! Det vigtigste er, at det giver mening. Der findes ingen dumme spørgsmål! Shoot! 🙂

 


 

 

18 Comments

  • Claus Holm
    I punkt 2) kan jeg ikke komme videre. Jeg har oprettet et nyt depot, jeg står på Min Økonomi... og hvad så? Hvordan opretter du månedskontien?
    • Linnéa Schmidt
      Hej Claus, Sorry. Det er min fejl. Det er rettet nu. Du skal ind under "Fonde" hvor du kan se månedsopsparingen. Jeg har et nyt screenshot :) Mvh, Linnéa
  • Ingelise
    Hej Linnéa. Du skriver" Du kan altid lave en manuel overførsel og købe lidt ekstra hvis du vil det. Men så koster det købskurtage som er gældende for helt almindelige handler i et almindeligt depot." Vil det sige at hvis jeg en måned vil investere for 1500 kr i stedet for de 1000 kr jeg har sat den til automatisk, så koster det ekstra købskurtage i månedsopsparingen? Mvh Ingelise
    • Linnéa Schmidt
      Hej Ingelise! Virkeligt godt spørgsmål! Jeg skal måske skrive det lidt om. :) Det jeg skrevet er korrekt - da du betaler kurtage ved manuelt køb. Men du har helt ret i at du jo også kunne ændre i indstillinger under din månedsopsparing og sætte den til at købe for 1500 den måned. Det er helt klart den smarte måde. :) Mvh, Linnéa
  • Mette Rokkjær
    Hej Linnéa Tak for alle dine kloge ord jeg støder på diverse steder på nettet. Det er fantastisk at kunne hente inspiration til at investere sine penge. Jeg er helt grøn, men har længe overvejet om jeg skulle investere eller lade være - jeg går også med tanker om at købe bolig, så skal man spare op til det, eller investere...det er jo lige det. Men nu er jeg kommet frem til at jeg vil oprette en månedsopsparing og kun overfører mindstebeløbet på 500kr og så forsætte boligopsparingen til jeg ved hvor det ender :o) Mit spørgsmål går på det lille udråbstegn udfor nogle fonde. Kan se den også er på dit screenshot udfor Dansk invest. Hvad betyder det?
    • Linnéa Schmidt
      Hej Mette, Ej, you are awesome! :D Ja, jeg kan godt forstå du er lidt i tvivl om hvordan du skal håndtere det der med at investere / måske købe bolig. Jeg tænker, at hvis du måske har brug for pengene indenfor nogle få år så er de måske mest sikre på en opsparingskonto til den dag hvor du ved mere? Dog er det jo en mega god idé, at i hvert fald begynde din månedsopsparing - så er du jo på markedet! Og du køber ind regelmæssigt så der minimerer du jo også risikoen for at gå ind lige på toppen ;). Hmm mit svar på spørgsmålet er, at andelerne i fondene koster forskelligt. Udråbstegnet betyder så, at det måske er for lidt penge til at købe den fondsandel (til den % du sat). Så måske skal du investere dine penge i et mindre antal fonde lige nu (så du får en større procent og sum per fond), eller så skal du øge summen du overfører. For at praktisk forklare kan du teste at at ændre de der 500-550 kr till f eks 1000 kroner inde på din månedsopsparing, så burde udråbstegnet forsvinde? Giver det mening? :) Held og lykke med det hele! Og tøv endelig ikke med at spørge igen! Så finder vi ud af det sammen! :) Kh, Linnéa
  • Mette Rokkjær
    Hej Linnéa Tak for dit svar - Det føles faktisk ret awesome at gøre noget aktivt med de midler jeg har til rådighed nu og her. Samtidig føler jeg mig lidt som Bambi på glatis - HAHAHA Jeg benytter lige dit tilbud om at spørge igen :o) Jeg har nu valgt to fonde: Index Global akt min 50% Danske Inv Danmark Indeks kl DKK d 50% (istedet for OMX C25, som gav problemer med !) Hvad tænker du om det? Er det risikofyldt med kun aktiefonde? Har overvejet obligationer istedet for den ene aktiefond, men når renterne er så lave, virker det ikke så interessant. Jeg har pt ikke mulighed for at hæve min overførsel ret meget, så derfor blev det disse to da jeg gerne vil have både danske og globale aktier. Danske invest rates, ved morningstar, højere end C25, så tænker det er et ok valg ;o) Jeg forventer at denne månedsopsparing skal have lov at hygge sig i mange år, minimum 10 år, så har derfor en forholdsvis høj risikoprofil. På forhånd tak - igen ;o) Mvh Mette
    • Linnéa Schmidt
      Hej Mette, Ja, vælger du 100% aktier så er det en høj risiko. Men du køber hver måned, hvilket gør at du får en jævnt indkøbsniveau PLUS at du har en tidshorisont på minimum 10 år. Så jeg synes personlig det lyder som en god strategi, selvom du skal være afklaret med at værdiet af din portefølje helt sikkert vil svinge meget de kommende år. Har du brug for at tage det lidt mere roligt, kan du i sådant fald fordele dine penge og inkludere f eks en obligationsfond. Se evt min svar til Marianne her i kommentarer. :) Hvis dine penge som du sætter over på månedsopsparingen ikke er nok til at inkludere 3 fonde, så ville jeg fokusere på den globale, da du der får en større spredning. Men det er kun mig, og husk på at jeg ikke er rådgiver ;). Haha. Alle er Bambi i starten! Du er mega awesome! :) Pøj pøj med din portefølje. Kh, Linnéa
  • Marianne
    Hej Linnéa. Tak for dit store engagement i at hjælpe nye investorer og jeg igang - det er en kæmpe hjælp :) Et spørgsmål: Jeg har oprettet en månedopsparing og skal have valgt de rigtige fonde. Jeg ved, at jeg gerne vil have en opsparing med 'mellem risiko' (måske jeg er villig til mere risiko om nogle år, men jeg skal lige i gang og se, hvad det er for noget). Hvordan ved jeg, hvilke fonde jeg skal investere i, for at få sådan en 'mellem risiko'? Er det et spørgsmål om fx at vælge en fond, der forhandler 100% aktier og en fond, der forhandler 100% obligationer, og så selv vægte dem fx 70/30? Håber mit spørgsmål giver mening. Mvh. Marianne
    • Linnéa Schmidt
      Hej Marianne, Jeg tænker spontant at du tænker helt rigtigt :) Altså, hvor du vælger en 100% aktiefond og selv vælger hvilken du fordeling du skal have med denne mod en obligationsfond (eller kontanter på konto med "ok" rente). Jeg ved at en del synes om Maj Invest til deres obligations-fordelinger, så kig evt på dem. :)
  • Helle
    Hej Linnéa, tak for et godt blog post. Du skriver: "Lige nu har jeg 50% i danske aktier (passiv fond) og 50% i globale aktier (passiv fond)". Hvordan kan man på Nordnet se, hvilke fonde der er passive og hvilke der er aktive? Er de passive simpelthen bare indeks? Eller hvordan? Og hvordan kan man se, om man er i gang med at vælge en ETF? Har hørt, at det er en dårlig idé at investere i ETF pga skat.
    • Linnéa Schmidt
      Hej Helle! Ja, ofte hedder de faktisk noget med ordet "Indeks", men ellers plejer jeg at læse lidt om fonden på f eks Morningstar.dk eller faktabladet man kan finde inde ved siden af fonden inde på månedsopsparingen. Man kan også få en hint på om det er en indeksfond ved at kigge på ÅOP. Det er meget få som går over 0,6% i ÅOP f eks. Godt spørgsmål. Når det kommer til ETFer så tror jeg, at det mange gange står ETF til sidst, og ellers er det ofte udenlændske ETFer man køber og ikke danske (tror kun der findes en dansk lige nu). Man kan også se det på, at de fleste starter med navnet på "udstederen" (sorry mit dansk der, håber det giver mening. F eks Amundi, BNP Paribas, iShares, Ivesco, Lyxor m.m. Prøv f eks at søge på det inde på ETF-torvet på Nordnet.dk (https://www.nordnet.dk/markedet/etf-lister) eller fondstorvet (https://www.nordnet.dk/markedet/fondslister?page=3&sortField=name&sortOrder=asc) så ved du med sikkerhed :). Morningstar kan sikkert også give mere info. Skriv om du behøver mere hjælp eller noget jeg skriver ikke giver mening. :) Mvh, Linnéa
  • Nicolai
    Hej Linnéa, får man udbytte ved at investere i en fond? Eller geninvestere fonden ens rente? Mvh. Nicolai :)
    • Linnéa Schmidt
      Hej Nicolai, Ja du kan få udbytte fra en fond - disse kaldes for udbyttebetalende fonde. Der findes også akkumulerende fonde som geninvesterer alt udbytteet oftest på at der står "Akk" med i navnet. :) Mvh, Linnéa
  • Vivian
    Hej Linnéa Så fik jeg også oprettet månedsopsparing - yay! Jeg har valgt 3 ETF'er til en start, så er jeg i gang. Jeg har overført 4000 fra mit andet depot. Jeg har 2 depoter, tænkte at holde dem adskilt, så det ene depot kun understøtter månedsopsparingen. Har sat fast overførsl op på 1000 kr/ mnd. Mit spørgsmål er: Hvis jeg vil have 5000 kr investeret her første gang, skal jeg så ændre det under "Beløb" her til Marts-investeringen - og derefter justere ned til 1000 kr igen?
    • Linnéa Schmidt
      Kære Vivian! Hvor er du SEJ! Og so sorry jeg ikke set dit spørgsmål før nu, typisk at det er den 5e.. Men du er helt korrekt. Hvis du ændrer beløbet, så køber Nordnet for det du sat det til. Beløbet kan du altid ændre igen. :) Bh, Linnéa
  • Kristian Lind Olesen
    Hej Linnéa Tak for et spændende indlæg. Jeg er ny i dette og overvejer alvorligt, at oprette en månedsopsparing i Nordnet. Det som jeg er i tvivl om er beskatningen - hvordan er beskatningen i hhv. en investeringsforening og ETF'ere? Hvor kan jeg læse ind på det? mvh Kristian
    • Linnéa Schmidt
      Hej Kristian, ked af at jeg svarer lidt sent. Vi har ikke endnu et eget indlæg om dette, men skal nok skrive et snarest da det jo er et meget centralt spørgsmål. Det er lidt forskelligt med skat for ETFer og investeringsfonde. ETFer er lagerbeskattet, men hvor nogle betragtes som aktieindkomst og nogle som kapitalindkomst (det blev ændret her i 2020 og listen over de som beskattes som aktieindkomst kan du finde f eks her: https://www.shareholders.dk/investorviden/104310/liste-over-godkendte-investeringsfonde-og-etfer). Fonde kan være udbyttebetalende (hvor de beskattes ved realisationsprincippet, dvs du betaler skat når du sælger plus når udbytte kommer) eller lagerbeskattede (hvor du beskattes via lagerprincippet). Måske kan dette indlæg hjælpe til vi får et eget op :) https://www.shareholders.dk/investorviden/104310/liste-over-godkendte-investeringsfonde-og-etfer Bh, Linnéa

Leave a comment