fbpx

Værdier som et kompas for din økonomi

Gæsteindlæg om værdier  skrevet af Cille Munk Andersen & Klaudia Kristensen, stiftere af Bechanged Danmark

Værdier som et kompas for din økonomi 

Vi har været så heldige endnu engang at få lov til at skrive et blogindlæg til MoneyPenny & More. Denne gang sætter vi fokus på et af vores, og de tidligere kursusdeltageres, favorit værktøjer om værdier. Værktøjet om værdier kan være med til, at skabe bevidsthed og retning for din økonomiske adfærd. Dette blogindlæg er en teaser til noget af det indhold, som du kan møde på vores kommende online kursus (Titel). Kurset tager dig med på en rejse udi at ændre din økonomiske historie og adfærd. Blogindlægget opsummerer, hvorledes værdier kan være dit kompas for din økonomi i fremtiden. 

 

Men hvad er værdier egentlig? 

Vi benytter følgende definition i vores arbejde med værdier og værdiafklaring: Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er for en. Værdier defineres, som stabile følelser over for bestemte idealer om rigtigt og forkert og det man sætter højt, og vil arbejde for såsom: Personlig frihed, succes og tryghed

Hvordan ved jeg så hvad mine værdier er?
Måden hvorpå du struktureret finder frem til de værdier, der har været styrende i dit liv, og dermed også for din økonomiske adfærd, er ved at starte med at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvilken værdi har været vigtig/styrende for min økonomi indtil videre? 

Det er ikke sikkert, at du tidligere har været bevidst om hvordan dit værdisæt påvirker din økonomi. De fleste har nemlig ikke lært, at værdier styrer store dele af vores generelle adfærd. For de fleste mennesker kan værdisættet spores tilbage til barndommen og være videregivet fra deres primære omsorgspersoner. Når mennesker overtager andres værdisæt, kan det senere i livet medføre værdikonflikter. Dette fordi disse ikke nødvendigvis afspejler det menneske du er og det liv du gerne vil leve, hvilket betyder at værdisættet kan have en hæmmende effekt i stedet for at være støttende. 

 

Genbesøg dit værdisæt

Det er muligt at du som voksen, skal genbesøge dine værdier og finde frem til hvilke der fremadrettet skal være dit kompas i livet og i forhold til din økonomi. Det kræver øget bevidsthed og en klar og tydelig plan at udskifte værdierne og den dertilhørende adfærd. Der er mulighed for at du undervejs i denne proces fejler, men hav tålmodighed og omsorg med dig selv. 

Hvad siger tidligere kursister?

En af de største aha oplevelser vores tidligere kursister har peget på, er indsigten i hvor meget værdierne faktisk har indflydelse på dagligdags adfærd, herunder økonomi. Kursisterne peger ligeledes på at indsigten om det bagvedliggende arbejde, med at udskifte værdierne, faktisk danner basis for bæredygtige forandringer, særligt når det gælder vores forbrugsvaner og økonomiske adfærd. 

 

Hvordan kommer jeg så igang?

Du kan starte i dag med, at opliste de værdier du intuitivt mener, styrer din økonomiske adfærd, og tag et ærligt kig på om disse hører til i din fremtid eller skal forblive fortid?

 

Hvis du vil dykke mere ned i værdierne som kompas for din økonomiske adfærd, så hop med på vores næste kursus som du finder HER

 

Kh,

Cille og Klaudia.

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment