Log ind
Log ind

Moneypennybloggen

Her finder du vores gratis vidensbank

Søger du løbende læring, inspiration, sparring og et

fælleskab om investering og privatøkonomi?

Nordnets Månedsopsparing

Nordnets Månedsopsparing

Nordnets Månedsopsparing er en service, som investeringsplatformen Nordnet tilbyder. I dette skriv vil jeg komme ind på hvad Månedsopsparingen er og sætte den lidt i kontekst til investeringsverdenen, så du får en bedre ide om, hvornår Månedsopsparingen kan være en god løsning for dig :)


*Indeholder affiliate link

Nordnets Månedsopsparing og dens fordele

Nordnet er en investeringsplatform, som især er kendt for sin Månedsopsparing, som er en funktion. Det er altså et navn på en funktion/service og ikke, som man måske kunne tro, en slags konto, depot eller lignende. Det er en funktion, som sørger for automatisk at investere dine penge, en udvalgt dato, hver måned. Du kan koble funktionen Månedsopsparing til alle dine depoter (undtagen en Aktiesparekonto), f.eks. hvis du både har et aktiedepot til frie midler og et til pensionsmidler.



Der er 4 veje at gå, når du skal starte en Månedsopsparing: (jeg har brugt Nordnets egne beskrivelser/overskrifter med fed skrift herunder og tilføjet en beskrivelse) 


1. Find ETFer og investeringsforeninger på egen hånd: Her udvælger du selv hvilke ETF´er og indeksfonde du gerne vil have i dit depot. Du kan ændre fra måned til måned. 


2. Find fonde på egen hånd: Her kan du vælge imellem Nordnets egne fonde, som du kan læse mere om HER. Hvis du vælger denne løsning, så er mindstebeløbet 100 kr. pr. måned. 


3. Hjælp mig med at finde fonde: her hjælper Nordnet dig med at finde nogle fonde, ud fra en række spørgsmål som du bliver bedt om at besvare. 


4. En komplet løsning til din opsparing: en såkaldt fond-i-fond løsning, som i almindelige banker ofte refereres til som puljeinvestering. Her skal du være obs på at du risikerer at betale mere i omkostninger, end hvis du selv udvælger 1-4 fonde. 



Synes du det er lige uoverskueligt med de forskellige valgmuligheder, så kan du evt. spørge til råds i Facebook-gruppen og høre hvad andre har gjort sig af valg og tanker om dette. Du finder gruppen her


Den enkelte løsning har et minimumsbeløb, men fordi der er mindstebeløb, så betyder det ikke at bare fordi du ikke har 100 eller 500 kr. til investering HVER måned, at du ikke kan benytte Månedsopsparingen.  F.eks, hvis du overfører 250 kr. pr. måned, så kan Månedsopsparingen i ETFer og investeringsforeninger (funktionen) træde i kraft hver 2. måned istedet, ved 100kr. pr. måned, hver 5. måned osv. osv. :) Men vær OBS på at den rent faktisk godt kan finde på at handle, selvom der ikke står fx 500kr. Har du udvalgt to fonde og der er penge nok til at købe en enkelt fond, så gør den det. Men det kan betyde at du får en større del af én fond, end du havde regnet med. 

Ofte er det ikke en god ide at investere for mindre beløb, fordi man skal betale kurtage, som er et gebyr som platformen opkræver for at gennemføre handlen. Den overbevisning at man først kan begynde at investere når man har et stort beløb, er en af de overbevisninger som afholder mange nye investorer i at kaste sig ud i den fantastiske og spændende investeringsverden. Men med Månedsopsparingen giver Nordnet den enkelte investor muligheden for at investere uden at betale købskurtage. Det kan vi godt lide :) Du betaler altså intet ved køb, og skal først betale kurtage når du sælger dine værdibeviser.



Så kort opsummeret er fordelene:


  • du kan nøjes med at investere et lille beløb
  • du betaler ikke købskurtage
  • købet sker automatisk hver måned, så manglende tid er ingen undskyldning for ikke at investere :)

Månedsopsparingen i relation til investeringsverdenen

Med Månedsopsparing i ETFer og investeringsforeninger har du mulighed for at vælge indeksfonde og ETF'er, fra en liste som Nordnet tilbyder. Det er altså ikke alle fonde eller ETF'er som er på listen. Men der er dog et bredt udvalg at vælge imellem. Indkøb af fonde og ETF'er lægger sig op af en passiv investeringsstrategi. Du skal altså ikke selv sidde og analysere en masse aktier, én efter én, men blot udvælge én eller flere fonde, for derefter at lade dem klare arbejdet for dig.


Det smarte ved at købe sig ind i indeksfonde og ETF'er er at man automatisk diversificerer (spreder) sin investering. Det er en god ting at diversificere, fordi det mindsker ens risiko som investor. Dét kan være svært at gøre i enkeltaktier uden en større pengesum. Fonde og ETF'er i kombination med Månedsopsparingen kan være en god løsning for dig som vil investere mindre beløb, jævnligt. Det lægger sig op af den investeringsstrategi som kaldes dollar cost averaging, modsat lump sum, hvor  man smider ét stort beløb på én gang.


Og et spørgsmål som også dukker op: hvornår kan jeg så sælge? Du kan altid sælge, men sørg for at have nok wiggle-room, så du ikke er tvunget til at sælge med et tab (husk at regne salgskurtage med). Investér ikke penge du skal bruge i en nær fremtid. Typisk nævnes 5 år som et minimum af år, når det gælder de mere langsigtede investeringer. Og husk: du har først virkelig tabt penge på handlen, hvis du sælger. Tid læger mange sår og faldne kurser :)

Men det må da koste noget?

Månedsopsparingen er til fri benyttelse, men Nordnet og investeringsforeningerne tager sig betalt for deres forvaltning af fondene og ETF'erne. Her skal du se efter ÅOP; Årlige Omkostninger i Procent. Jo lavere, jo bedre. Her skal du google den enkelte fond og ETF og se tallene efter. Du kan også se på deres udvikling historisk.



Derudover er der forskel på beskatningen. Det er en god ide at tjekke på forhånd om dine planlagte køb beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst.



Hvis du er nået hertil og tænker: "En Månedsopsparing lyder som en god løsning for mig!", kan du oprette dig via Nordnet HER (affiliate link), og læse endnu mere om hvordan Linnéa har oprettet hendes depot med Månedsopsparing HER. På den måde støtter du Moneypenny-netværkets arbejde gennem din oprettelse :)

0 Kommentarer
Tilføj kommentar

Om os

Moneypenny blev skabt i 2016, for at inspirere flere danske kvinder til at investere og for at arbejde for en øget økonomisk ligestilling i Danmark. Gennem foredrag, dialog, events og netværk inspirerer og opmuntrer vi kvinder til at tage et bevidst valg omkring deres økonomi, spare mere op og investere.

Kom med på vores nyhedsbrev!

Gå ikke glip af gode tips og tricks omkring privatøkonomi og investering, samt information omkring kurser, webinarer, nye bogudgivelse, nyheder m.m. 

Skriv dig op til at modtage tips og trick og nyheder her:

Navn Påkrævet felt!
Mailadresse* Påkrævet felt!

Connect & Follow

Copyright Moneypenny and More 2024


Læs om vores handelsbetingelser her

Læs om vores GDPR regler her

Din kurv er tom Fortsæt
Indkøbskurv
Subtotal:
Rabat 
Rabat 
Se detaljer
- +
Udsolgt